Hvorfor ranker jeg ikke ligeså godt på Yahoo og Bing som på Google?
Google, Yahoo og Bing er hver især drevet af deres egen søgeteknologi. I hvert fald i skrivende stund. Der er dog indgået en aftale mellem Yahoo og Microsoft, der gør at Bing på sigt skal levere alle søgeresultaterne i Yahoo. Men til den tid vil der så fortsat være to helt selvstændige store søgemaskiner: Bing og Google, og disse to fungerer ikke helt ens.
De fleste af de grundlæggende faktorer – webarkitektur, tekster og links – går igen i alle søgemaskiner, men vægtningen af dem, måden værdierne beregnes, den måde de crawler websites på og hvilke websites og websider de filtrerer ud kan være meget forskelligt.
I reglen vil du dog kunne opnå fornuftig dækning på alle de tre store (og senere to) søgemaskiner, hvis din søgemaskinestrategi er tilstrækkeligt bredt og solidt funderet. Det betyder, at du ikke kun skal gøre det der lige virker i Google i dag, men tænke mere bredt og helhedsorienteret på, at etablere dit website så solidt som muligt på nettet.
Skriv en kommentar