Hvordan optimerer jeg bedst min WordPress blog?
Der er en hel del ting, du kan og bør gøre for at optimere din WordPress installation. Det meste af det er heldigvis ikke så svært, da det klares via smarte plugins.
Jeg vil meget anbefale at du læser de forskellige mere detaljerede guides på min gode ven Joost de Valk’s website her:
http://yoast.com/articles/wordpress-seo/
Når din blog først er sat rigtig optimalt op skal du sørge for at bruge den rigtigt. Det hele kan ikke automatiseres for dig.
Først og fremmest skal du sørge for at opbygge dine blogindlæg med nogle gode overskrifter, der inkluderer de keywords, du vil findes på. Samme keywords skal naturligvis gå igen i selve artiklens tekst, billedtekster osv. Præcis på samme måde, som når du optimerer en hvilken som helst anden side.
Du skal også huske at bruge MORE-funktionen rigtigt, så den største del af din optimerede tekst fremkommer efter MORE. Den del før MORE vises jo på alle kategori og oversigtssider, så det skal helst ikke være for meget af din tekst, da du risikerer at den bliver filtreret ud af søgemaskinerne.
Meget ofte er det også en god ide manuelt at angive hvordan sidens URL skal se ud. Særligt hvis du har lange overskrifter, bliver dine URL’er hurtigt alt for lange, grimme og svære at læse. Som tommelfingerregel skal du ikke medtage mere end de 2-3 vigtigste keywords i URL’en adskilt af bindestreg.
Sidst, men ikke mindst, skal du sørge for, at der er nogle der linker til dine blogindlæg og at de cirkuleres i de sociale medier som f.eks. Twitter og Facebook.
Skriv en kommentar