Hvordan optimerer jeg bedst min FAQ?
Det kommer lidt an på hvor lange dine FAQ-svar er. Hvis de er over 100-150 ord lange, kan de normalt godt bære at ligge på hver sin side, og så er det en fordel. Det giver nemlig en unik og fokuseret side for hvert emne. Hvert emne vil typisk være centreret omkring nogle få keywords.
Alt efter hvor mange punkter der er i din FAQ, vil det ofte være en god ide at have en oversigt over alle FAQ-spørgsmål med links til dem i toppen eller bunden af alle de individuelle FAQ-sider.
Har du mange FAQ-emner, så kan du opdele dem i kategorier og så nøjes med at linke til andre FAQ’er i samme kategori samt kategorioversigten.
Hvis dine svar i din FAQ er meget korte er det ikke sikkert de kan bære en individuel side hver. I så fald kan det være nødvendigt at samle flere af dem på en side. Er der alt i alt mange FAQ-emner, kan du samle dem i kategorier og så linke dem sammen på tværs.
En FAQ kan, hvis den i øvrigt skrives godt og søgemaskineoptimeret, være en virkelig god måde at tiltrække relevante besøgende på mange af de keywords, som det måske ellers kan være svære at presse ind i produkt- eller virksomhedsbeskrivelser på dine andre sider.
Så hvis du har ressourcerne til at lave en ordentlig FAQ, så kan jeg bestemt anbefale at du gør det.
Skriv en kommentar