Der dukker mange negative resultater op, når man søger på mit firmanavn. Hvad gør jeg ved det?
Du kan gøre rigtig mange ting for, at reducere den skadelige effekt af negative søgeresultater. Det er kun din kreativitet, tekniske formåen og egen moral, der sætter begrænsningerne.
Man kan groft sagt opdele mulighederne i 4 nedenstående kategorier:
- Juridiske løsninger
Det meste af den negative omtale, du oplever på nettet og i søgemaskinerne, er ikke ulovlig. Og selv hvis den er det, er det langt fra sikkert, at du sådan lige kan finde ud af, hvem der står bag det. Og selv hvis også dette lykkes, kan personen befinde sig i lande, hvor det i praksis er umuligt eller for dyrt at retsforfølge denne.Men hvis du kan se, hvem det er, og de befinder sig i Danmark, kan det være fornuftigt at få en juridisk vurdering af sagen. Det skal du have en kvalificeret advokat til at gøre for dig.Du skal dog være uhyre forsigtig med at lade din advokat sætte noget i gang, med mindre du står med en meget sikker sag. Meget ofte vil en lidt for ivrig advokat med en lidt for svag sag skade dig mere, end det gavner. Det kan bl.a. ske, fordi advokatens henvendelse til ”synderen” i en tvivlsom sag kan føre til endnu mere og voldsommere kritik, som kan give endnu flere negative søgeresultater. - Køb de sites der generer
Det er ofte en rigtig god og cost-effektiv løsning bare at købe de websites, der generer. Selv de mest engagerede kritikere er ofte til salg for ussel mammon. Jeg anbefaler, at du benytter en anonym mellemhandler i den type sager. Kritikere vil som regel ikke sælge direkte til dig, og hvis de gør, bliver prisen meget højere. - Brug af søgeordsannoncer
Søgeordsannoncer som Google AdWords fjerner ikke nogle problemer i sig selv, men de kan være med til at sikre, at du i det mindste også får din side af historien med. Det kan være et godt element i visse typer af reputation management situationer. - Organiske søgemaskinestrategier (SEO)
Organiske søgemaskinestrategier er i princippet ikke anderledes end almindelig SEO blot med den væsentlige forskel, at du normalt ”kun” prøver at få et enkelt website til at ranke på et keyword. Når du bruger SEO til reputation management, så skal du mange gange optimere både 10 og 20 sites på hvert keyword. Så opgaven er lidt større. Lidt mere ekstrem.Nedenfor finder du nogle af de mest almindelige teknikker:- Pres de kritiske websites længere ned i søgeresultaterne
Dette er den mest almindelige strategi. Kort fortalt går det ud på at optimere så mange websites som muligt til at ligge i toppen på de keywords, hvor der nu er mange negative resultater. Det skal være websites, som enten er positive eller neutrale i forhold til dig. Udover dine egne sites kan du bruge debatter, blogs, profilsider, artikler mv. - Få en mere positiv side fra samme site til at ranke i stedet for
Hvis den negative omtale optræder på meget prominente websites – for eksempel store veletablerede dagblade – så kan de være næsten umulige at presse ned, som beskrevet ovenfor.En god løsning på dette er at finde en mere neutral eller positiv side på det samme website om dig – for eksempel en anden artikel – og så optimere den, så det er den, der vises frem for den kritiske.Det kan du gøre ved at linkbuilde til den positive side. Ofte skal der ikke ret mange eksterne links til for eksempel fra nogle af dine egne websites, til at bytte sider fra et andet website ud i søgeresultaterne på bestemte keywords.
- Pres de kritiske websites længere ned i søgeresultaterne
- Manipuler kilden
Nogle gange er det muligt at gå ind og påvirke indholdet på den negative side. Hvis det er en blog eller debat, kan du gå ind og forklare din side af sagen. Hvis det gribes ordentligt an, kan mange folk godt overbevises af fornuftige argumenter, men det kræver, at de opfatter dig positivt, og at du har en god sag.Hvis ikke du kan skrive direkte på siden selv, så kan du måske kontakte skribenten bag siden og forklare ham dit syn på sagen og pointere, hvis der er faktuelle fejl. Mange gode skribenter vil lytte på fornuft og rette åbenlyse fejl. Men igen; det kræver, at du taler med dem på en ordentlig måde.
Skriv en kommentar