Hvilke billedformater kan jeg bruge?
Du kan bruge alle de billedformater, som normalt vises i en browser. De mest udbredte er: JPEG, GIF og PNG.
Det der er vigtigt er, at du benytter den korrekte endelse på dine billedfiler (.jpg, .gif eller .png).
Nogle publiceringssystemer indsætter billeder på en sådan måde, at billede-URL’erne kommer til at se ud som noget i retning af dette:
- domain.dk/billedfiler.asp?billed-id=3345
Dine teknikere vil muligvis prøve at overbevise dig om, at det er helt OK på den måde, med undskyldninger som, at der returneres den korrekte MIME type og andet nørderi. Men faktum er, at jeg igen og igen har oplevet problemer med manglende indeksering af billeder, når der ikke anvendes de kendte endelser for billedfiler. Så snart det ændres bliver billederne på de berørte sites indekseret.
Skriv en kommentar