Hvor mange nye links skal jeg lave pr. uge eller dag?
Det kommer helt an på konkurrencen i dit marked. Det vigtigste er i første omgang, at der faktisk sker en løbende udvikling i dine links. Og denne udvikling bør helst være lidt højere eller på højde med dine konkurrenter.
Hvis du løbende får færre og mindre gode links end dine konkurrenter, så vil du langsomt sakke bagud. Hvis du, på den anden side, får alt for mange, så kan du risikere at stikke uheldigt ud i søgemaskinernes analyser og dermed få en vis negativ effekt af det.
Jeg anbefaler, at du løbende overvåger linkudviklingen for dit website med dine konkurrenters. Er du for doven eller travl til at gøre det manuelt, kan du få det automatiseret med for eksempel SEO Supporten (www.seosupport.dk).
Ofte vil nogle få nye links hver uge eller måned være nok til, at du gør det bedre end konkurrenterne. Så om ikke andet, så forsøg at skaffe 5-10 nye links hver måned til at starte med og se hvordan det så virker. Er det gode links, så kan det godt have en effekt, men for de fleste sites skal der lidt eller meget mere til.
Skriv en kommentar