Kan det betale sig at bytte links?
Nej, i reglen kan det ikke betale sig at bytte links.
Du skal huske på, at links er en form for værdi, som kan sendes videre til andre. Det kunne sammenlignes lidt med et glas øl. Hvis vi begge to har et halvt glas øl, så er der ingen af os, der bliver mere fulde af at bytte glas.
Teoretisk set vil du dog kunne få lidt ud af at bytte links, hvis dem, du bytter med, har ”mere øl i glasset”, end du har. Hvis jeg bytter min halve øl med dit nyskænkede glas, så bliver jeg naturligvis lidt mere fuld for pengene. Det modsatte gælder så til gengæld for dig.
Det er dog ikke så svært for søgemaskinerne at gennemskue linkbytteri, og i reglen tillægger de det stort set ingen værdi.
Skriv en kommentar