Hvorfor falder antallet af indgående links
Der kan være flere grunde til, at antallet af links til dit website falder. De mest almindelige er:
- Ustabil rapportering fra søgemaskinerne
Dette er faktisk en af de mest almindelige årsager! Det kan du ikke gøre så meget ved andet end at måle igen en anden dag og håbe på, at det stabiliserer sig. Er du i tvivl så sammenlign evt. med data fra SEOMoz eller Majestic SEO (som tidligere omtalt). - Fejl i den rapporterings-software eller -service du bruger
Både software og en service, som den jeg tilbyder på SEO Supporten, kan løbe ind i fejl, der ikke opdages med det samme. Det kan aldrig helt undgås. Oplever du fejl, bør du melde dem til din leverandør med det samme. Alle seriøse leverandører vil fikse problemet hurtigt, så du kan få de rette data på plads. - Sider, der linkede til dig før, er væk nu
Nogle gange ryger der en del sider ud af søgemaskinernes indeks, som linkede til dig. Det kan for eksempel være fordi siderne er nedlagt, at de har spammet søgemaskinerne, eller at der bare er sket en eller anden fejl. I alle tilfælde betyder det, at søgemaskinerne pludselig ”ser” færre links til dit website end før. - Links er fjernet
Der er også den mulighed, at de sider, der linkede til dig før, ikke gør det mere. Undersøg hvorfor det er tilfældet, og se om du kan få dem genetableret.
Skriv en kommentar