Hvordan kan jeg se, hvem der linker til mig?
De fleste store søgemaskiner giver en del information om, hvilke og hvor mange websites der linker til dig. Dertil findes der et par uafhængige services, som indsamler deres egne links og tilbyder linkanalyse-services på baggrund af disse.
- Yahoo Site Explorer
Yahoo er den søgemaskine, der giver en mest fuldendt rapportering af de links, de har i deres indeks til en given webside eller website. Husk at vælge om du vil se resultater fra én side eller hele dit website og alle subdomæner. Vælg også kun at se links fra sider udenfor dit eget domæne.Du finder Yahoo Site Explorer her:
https://developer.yahoo.com/search/siteexplorer/ - Google Webmaster Tools
Hvis du har tilmeldt dit website til Google Webmaster Tools, så kan du her se hvor mange links, Google har fundet til de forskellige sider på dit website. Det er ret detaljerede data du får her, men altså kun for dine egne sites. Ikke fra dine konkurrenters.Du finder Google Webmaster Tools her:
google.com/webmasters/tools/ - SEOSpyGlass
Dette er et af de absolut bedste værktøjer til at analysere dine og dine konkurrenters links. Softwaren koster penge, men den er prisen værd. SEO SpyGlass trækker på samme data, som du selv kan hente fra søgemaskinerne, men automatiserer arbejdet for dig og leverer så derudover en masse virkelig gode og brugbare analyser.Du finder SEO SpyGlass her:
link-assistant.com/seo-spyglass/ - SEOMoz Open Site Explorer
SEOMoz i USA indsamler deres egne linkdata og leverer på baggrund af dét en række spændende linkrapporter. Ulempen er, at det ikke nødvendigvis er de samme data, som de enkelte søgemaskiner har, men det kan alligevel være virkelig brugbart i din link research. Du finder SEOMoz Open Site Explorer her:
moz.com/researchtools/ose/ - Majestic SEO
Majestic SEO indsamler, ligesom SEOMoz, deres egne data, men de har så i skrivende stund en hel del flere data end SEOMoz. Det sidste tal, jeg hørte, var over en billion (trillion på engelsk) links. Det er mange! Du finder Majestic SEO her:
majestic.com
Skriv en kommentar