Hvor mange links skal jeg have?
Det er ikke kun et spørgsmål om antal, men om den rette kombinationen af antal og kvalitet, hvordan de udvikler sig over tid og hvordan de spreder sig på dit website.
Målet er, at du skal have flere og bedre links og en bedre løbende linkudvikling end dine konkurrenter. Har du det, er der meget større chance for, at dit website kommer til at ranke over dem.
Brug nogle af teknikkerne nævnt ovenfor til at tjekke, hvor mange der linker til dig i forhold til dine konkurrenter og hvilken kvalitet disse links har. SEOSpyGlass er særligt velegnet til det sidste.
En undersøgelse lavet af SEOMoz i USA for nyligt viste, at under 1 % af alle websites på nettet har links fra mere end 100 forskellige unikke domæner. Så hvis du kan få mere end 100 unikke domæner med rigtige websites på til at linke til dig, så er du statistisk set blandt den bedste ene procent i verden. Det er et godt mål at starte med.
Skriv en kommentar