Hvorfor falder min PageRank?
Det kan der være mange, og helt naturlige årsager til at din PageRank falder.
Hvis din PageRank blot hopper et enkelt point op eller ned, så er det som regel fordi du ligger lige på vippen mellem de to tal. Fra opdatering til opdatering kan det så være meget små tilfældigheder, der afgør, om du lander på det ene eller det andet. Det er der ingen grund til at være nervøs for.
Hvis du falder mere end et enkelt point, så kan det være et tegn på, at Google ikke ser ligeså mange links til dit website, som de tidligere gjorde. Tjek dine links og se om det passer. Hvis ikke antallet eller kvaliteten af de links, du har, er ændret, så se tiden lidt an. Den Google PageRank, du kan se, er ikke altid så nøjagtig.
Hold også øje med hvordan du ranker, og hvor mange besøg du får fra Google. Hvis det ikke ændrer sig, på trods af at din PageRank falder, så er der ingen grund til at blive nervøs.
Det er først hvis du falder på alle faktorer, som PageRank, links og trafik, at du skal begynde at bekymre dig. Det kan være et tegn på, at dine linkstrategier ikke er stærke nok eller bredt nok funderet.
Skriv en kommentar