Findes der nogle gode værktøjer til analyse af konkurrenterne?
Udover SEO Supportens Konkurrent Hitliste, som beskrevet ovenfor, og løbende overvågning af dine udvalgte konkurrenter, kan det også godt betale sig at se lidt nærmere på, hvorfor de mest prominente konkurrenter ranker så godt, som de gør.
En af de vigtigste parametre er, som du sikkert ved, links. Hvis du vil undersøge hvor mange og hvor gode links dine konkurrenter har i forhold til dig, kan jeg anbefale et værktøj der hedder SEO Spyglass. Det er ikke helt billigt, men til gengæld er det virkelig godt til opgaven.
Du kan også med mellemrum foretage samme type af manuelle analyser af konkurrenternes websites, som du gør (eller bør) på dit eget – herunder tjek af deres webarkitektur, typen og antallet af sider de publicerer, opdateringsfrekvens, brugergenereret indhold osv.
Jeg kan også anbefale, at du sætter dine vigtigste keywords op i Google Alert, så du løbende får besked, hvis der dukker nye sites op på dine keywords, som du så kan tage et nærmere kig på.
Skriv en kommentar