Er SEO eller betalte søgeordsannoncer bedst? Hvad kan bedst betale sig?
Begge dele har sin berettigelse, og begge dele er der fordele og ulemper forbundet med. Så man kan ikke helt generelt sige, at det ene er bedre end det andet.
Det svarer lidt til forholdet mellem PR (Public Relations) og almindelig annoncering. Begge dele er godt og kan supplere hinanden fint.
Indenfor nogle brancher er søgeordsannoncerne blevet så dyre, at det er svært for mange at skabe overskud på dem. Hvis det er tilfældet for dig eller din branche, så skal du naturligvis ikke spilde penge på det.
På samme måde kan det forholde sig med de organiske resultater. Nogle gange er konkurrencen så hård, at det er svært at få rimeligt sammenhæng mellem omkostningerne til optimeringen og resultaterne heraf.
Men normalt kan det faktisk godt betale sig at bruge resurser på både organisk optimering og søgeordsannoncer.
Ved at bruge begge dele opnår du en bredere dækning. Der kan naturligvis opstå en vis grad af kannibalisering, hvis du både ligger i toppen på de organiske resultater og søgeordsannoncerne, men alt i alt giver det samlet set større synlighed og flere relevante besøg.
Så hvis ellers du er sikker på gennemsnitligt at have en positiv ROI på begge kanaler, så er der ingen grund til kun at fokusere på den ene.
Skriv en kommentar