Facebook introducerer shops – Få en gratis webshop på Facebook
Nogen vil mene, at Facebook altid har handlet om, at forbinde personer til det, de godt kan lide, elsker eller blot interesserer sig for. Herunder ikke kun venner og familie, men også produkter, brands og virksomheder. I årevis har folk brugt Facebook til at købe og sælge ting – det gælder fra de helt tidlige dage, hvor man blot lagde et foto op med et billede af sin gamle sofa og skrev “til salg”. Noget af de nyeste på den front er Facebook Marketplace, hvor man kan lægge sine brugte (eller nye) ejendele op og sælge dem til overpriser.
Facebook mener, at de hjælper de mindre virksomheder
“Vi ønsker at give folk et sted at opleve glæden ved at shoppe versus købsopgaven. Og vi vil hjælpe små virksomheder med at tilpasse sig og gøre det lettere for folk at opdage og handle ting, de elsker.”
Der ER mange små virksomheder, der lige nu kæmper for overlevelse, der ER mange små virksomheder, der lukker hver eneste dag og der ER da dem, hvis sidste krampetrækning er at gå online med sine produkter. Men der fra og så til at vende skuden med Facebook shops – det er en usigtbar lang vej!
Ikke desto mindre er det netop årsagen til, at Facebook lancerer “Facebook Shops” og investerer i funktioner på tværs af deres apps, der skal være med til at inspirerer folk til at shoppe og gøre det lettere at købe og sælge online.
Facebook præsenterer Shops
Bevares, Facebook shops er faktisk et udemærket tiltag, der KAN gøre en forskel for nogle af de mindre e-commerce virksomheder. Facebook Shops gør det nemt for virksomhederne at oprette en simpel online butik, hvor kunder kan få adgang til både på Facebook og Instagram. Oprettelse af en Facebook-shop er gratis, men det er ikke helt gratis at sælge fra den. Med salget kommer nemlig et transaktionsgebyr på 5% pr. transaktion, et salgsgebyr på USD 0,40 (kostpris + leveringsgebyr + skatter) og et evt. tillægsgebyr på USD 20.
Virksomheder kan vælge produkter fra deres katalog og derefter tilpasse udseendet og oplevelsen af deres butik med et coverbillede og farver, der er i tråd med deres brand. Dette betyder, at enhver sælger, uanset størrelse og budget, kan bringe deres forretning online og komme i kontakt med kunder, uanset hvor og når det er mest praktisk for dem.
Du kan finde Facebook shops på en virksomheds Facebook-side via deres Instagram-profil eller gennem stories eller annoncer. Derfra kan du gennemse den fulde samling, gemme produkter, du er interesseret i eller placere en ordre – enten på virksomhedens website eller helt uden at forlade Facebook appen, hvis virksomheden vel at mærke har aktiveret check out for Facebook shops.
Har du brug for assistance, når du handler via Facebook shops, kan du kontakte virksomheden direkte via WhatsApp, Messenger eller Instagram Direct for at stille spørgsmål, få support eller endda spore din levering. Efter Facebooks eget udsagn vil man i fremtiden også være i stand til at se en virksomheds butik og foretage køb direkte i en chatten på WhatsApp, Messenger eller Instagram Direct.
Facebook er begyndt at lancere produktet, og det vil formentligt være rullet ud globalt indenfor de næste 3-6 måneder.
Facebook arbejder tæt sammen med partnere som Shopify, BigCommerce, WooCommerce, ChannelAdvisor, CedCommerce m.fl. for, som de siger “at give små virksomheder den støtte, de har brug for.” Dig, der kender nogle af disse e-commerce platforme ved, at der er tale om gode og solide værktøjer, der kan hjælpe enhver med at starte og drive sin virksomhed online.
Især Woocommerce er interessant her, da systemet, som er bygget ovenpå verdens mest populære CMS, WordPress, er ekstremt brugervenligt og godt SEO-optimeret i udgangspunktet. Woocommerce er ligeledes en platform som danner grundlag for vores Wiamea Business Webshop-løsning, hvor du kan komme igang med din helt egen webshop (uden du skal overlevere dine data til Facebook og betale høje gebyrer) for kun 495 kr. om måneden + oprettelsen.
Er du interesseret i at høre mere om vores løsning og i at komme igang med Facebook shops, så kontakt os allerede i dag og book et uforpligtende møde med en af vores rådgivere. Brug formularen herunder:
Skriv en kommentar