Få mere ud af din SEO-analyse
En SEO-analyse er et rigtig godt sted at starte, når du skal igang med at søgemaskineoptimere et website – eller genvurdere, om den optimering du allerede har lavet er god nok. Lad mig starte med at slå det fast.
Jeg har selv udviklet på de SEO-analyser vi laver i Waimea Digital i over 15 år og synes vi er nået frem til noget af det bedste, der findes på markedet.
Desværre får alt for mange virksomheder langt fra det ud af en SEO-analyse som de burde, hvis den står alene og ikke følges op af de ekstra elementer, som vi kan tilbyde. De problemer jeg oftest ser er bl.a.:
- Der er så mange gode råd i en SEO-analyse, at mange ikke kan overskue det og derfor ender med ikke at få optimeret noget
- Der mangler prioriteringer, så de ting der faktisk bliver optimeret ikke bliver gjort i den bedste rækkefølge – måske bliver det vigtigste slet ikke gjort og lavthængende frugter overses
- Den “Best Practise” der udtrykkes i SEO-analysen følges ikke op i den efterfølgende dagligdag, så sitet sander til igen og ender i løbet af alt for kort tid med at være lige så skidt optimeret, som inden SEO-analysen blev lavet
Hvis du har fået lavet en, eller flere SEO-analyser kender du sikkert nogle af disse problemer.
I dette indlæg vil jeg beskrive nogle af de metoder vi har udviklet der gør, at du næste gang kan undgå, at stå med de samme problemer – hvordan du kan sikre, at der skabes en langt større og mere vedvarende værdi af din SEO-anlayse.
Læs også vores store guide om SEO her.
SEO-analysen drukner dig i gode råd
De SEO-analyser vi laver fylder ofte 70-110 tætskrevne sider og kan indeholde 50-60 punkter med detaljerede beskrivelser af analyser, problemer og løsninger.
Det er rigtig meget, det indrømmer jeg, men hvis man skal hele vejen rundt om de mange forhold der tilsammen har betydning for, at få et website godt nok optimeret i dag, så er det umuligt at gøre det meget kortere.
En sådan moppedreng af en SEO-analyse kan godt ramme mange som en “information overflow” storm. Hvor skal man starte og hvor skal man ende?
Der er derfor to ting, vi som standard altid tilbyder, som vi har erfaring for kan gøre det meget mere overskueligt, at forholde sig til SEO-analysen:
- En overordnet prioritering alle alle forhold i SEO-analysen i: Must Have (markeret med rød), Nice to Have (markeret med gul) og No Problem (markeret med grøn). De røde punkter skal laves på kort sigt, ellers kommer vi ikke videre, de gule skal laves så hurtigt og godt som det er muligt, og de grønne kan vi glæde os over er fine som de er.
- En omhyggelig gennemgang af alle punkter og spørgsmål med dig og alle relevante parter – designere, udviklere osv. Målet er, at skabe forståelse for alle de problemer der påpeges, samt at skabe enighed om, hvordan de hver især bedst løses – indenfor de rammer der nu engang er praktisk, teknisk og økonomisk mulige.
De røde punkter kan ikke vente. Dem skal du have ordnet med det samme og for at sikre, at dette bliver gjort helt rigtigt tilbyder vi altid, at stå til rådighed overfor de folk hos dig der skal udføre opgaverne – eller hos underlevenrandører som programmører og designere, så de dels kan spørge os til råds undervejs, og så vi til slut kan teste at alt er 100% som det skal være.
Allerede med dette vil mange være langt bedre stillet end blot ved at få udleveret en ellers nok så fin og velskrevet SEO-analyse. Men det er dog stadig, for de fleste, langt fra nok til, at de få det optimale udbytte af SEO-analysen.
Tilbage står dog stadig en stor udfordring med de mange gule (Nice to Have) punkter, prioriteringen og implementeringen af disse, samt en sikring af, at alt det gode som så til sidst er blevet gennemført også bliver forplantet i den måde der fremadrettet arbejdes på, så det hele ikke sander til igen og de (forhåbenligt opnåede) gode resultater smuldrer.
En detaljeret prioritering skaber resultater der virker
I de fleste SEO-analyser vil der være både røde, gule og grønne punkter. Forhåbenligt ikke alt for mange af de røde, helst nogle grønne, men meget sandsynligt også en helt del gule.
Ud af de 50-60 punkter vi som regel gennemgår er det ikke usædvanligt at 30-40 af dem ender med en gul markerering – Nice to Have – ting som der bestemt bør gøres noget ved, fordi det har direkte betydning for din synlighed i søgemaskinerne, men som kan være lidt svært alt sammen at få lavet på en gang.
Men hvor skal du starte og hvor skal du slutte? Hvilke punkter skal du tage fat på først og hvilke kan bedre vente lidt? Hvilke er mere ongoing, og hvilke kan afsluttes hurtigt?
For at kunne svare på alt det, og meget mere, har jeg gennem de sidste 10 år udviklet en virkelig effektiv, og så objektiv som mulig, prioriteringsmodel – bl.a. i samarbejde med min gode Amerikanske ven Bryan Eisenberg. Vi har nu i flere år, med stor succes – omend på hvert sit område, anvendt den samme model.
I korte træk går prioriteringsmodellen ud på, at vi laver en vurdering af hvert enkelt punkt ud fra en standardiseret skala i forhold til hvor stor effekten er i søgemaskinerne, hvor hurtigt den vil slå igennem og hvor mange resurser der skal bruges på at implementere løsningen.
Når det hele er analyseret og samlet sammen i det regneark vi leverer, så kan man vende og dreje denne data på forskellige måde, alt efter hvad der dine mål, muligheder eller begrænsninger.
Du vil f.eks. kunne vælge at starte med alle de lavthængende frugter og så arbejde dig den vej ned ad listen. Du kan også vælge at prioritere efter hvad der kræver færrest resurser, hvis det er her du har en flaskehals, eller efter hvor effekten er størst, hvis dit primære behov er, at skabe meget synlige resultater hurtigt (f.eks. hvis du har en lidt utålmodig chef).
Du kan også undervejs skifte prioriteringsstrategi ud fra den allerede udarbejdede liste. Det er et virkelig effektivt og fleksibelt værktøj, som jeg anbefaler til alle vores kunder.
Med alt ovenstående er de fleste kommet virkelig langt, men dog ikke helt i mål endnu. For selvom alting ender med at blive både prioriteret og implementeret perfekt, så er der stadig den sidste vigtige udfordring tilbage: At sikre, at den gode optimering forplanter sig i den måde der fremadrettet arbejdes med websitet på, så optimeringen ikke bliver nedbrudt over tid, af gamle dårlige vaner og uheldige løsninger.
SEO-guides og intern sparring fastholder resultaterne
jeg har desværre gennem tiden oplevet mange virksomheder, der igen og igen begik de samme SEO-fejl. Det samme gør sig sikkert også gældende indenfor andre områder – jeg har bare lagt særligt mærke til det indenfor min fagområde.
Jeg husker en enkelt større dansk virksomhed, som havde store problemer med et forum de slet ikke kunne få indekseret og optimeret. De havde mange hundrede tusinde sider med virkeligt godt indhold, så det var jo ærgerligt. Jeg fik heldigvis hjulpet dem og resultaterne var rigtig gode. Så var alt jo godt, troede både de og jeg.
Men et par år efter røg det meste af debatten pludselig ud af Google igen og de mistede al den dejlige trafik de nu var blevet vandt til. Stor panik. Alle de gamle drifts-folk og udviklere, der sad med debatten da jeg hjalp dem sidste gang var væk, så cheferne ringede til mig igen. Jeg kiggede på tingene og hjalp dem på plads en gang til – det var det samme problem som første gang.
Da det samme så skete en gang til et par år senere var det at jeg besluttede mig for, at udvikle nogle bedre metoder til, at cementere den SEO-viden vi leverer til virksomhederne, på en bedre måde, der kan sikre at det hele ikke braser sammen ved en tilfældighed, eller fordi de folk der oprindeligt lærte at gøre tingene rigtigt er væk.
To af de bedste elementer, som vi i dag tilbyder virksomheder er:
- SEO-guides – som fungerer lidt på samme måde i forhold til SEO, som en traditionel style guide fungerer i forhold til virksomhedens visuelle udtryk. I en SEO guide specificeres de designmæssige, tekniske og redaktionelle krav der er til alt hvad der ligges på jeres website – de standarder for “Best Practise SEO” der er vedtaget (typisk på baggrund af en SEO-analyse).
- Intern sparring – som ofte er i form af interne kurser, opfølgning på SEO-guides, webinars, inspirerende emails med skiftende fokus på vigtige indsatsområder, opbygning og vedligeholdelse af vidensbaser eller online support systemer i globale virksomheder og ikke mindst udarbejdelse og løbende opdatering af score cards for at sikre at alle medarbejdere følger vedtagne standarder.
Både SEO-guides og den løbende interne sparring, er fantastiske redskaber til at sikre, at de standarder som er vedtaget føres ud i livet – ikke bare på kort, men også på lang sigt. Og det er vigtigt. For som du sikkert allerede ved, så er der mange af de forhold der skal optimeres på, for at fastholde dine gode resultater, som kræver en løbende indsats.
Hvad koster det – og hvad skal du vælge?
For de fleste er økonomi en helt naturlig begrænsing. Det gælder sikkert også for dig og den virksomheder du arbejder i. Men netop derfor er det min klare anbefaling, at du ikke bare ser kortsigtet på, hvad en SEO-analyse koster, men i højere grad, hvad den – og de opfølgende redskaber og hjælp du kan få, kommer til at koste over en længere periode og holder det op imod det konkrete udbytte du kan forvente at få, og den driftssikkerhed det vil give.
Jeg synes det er “farligt” blot at vælge en SEO-analyse uden at tilkøbe nogle af de andre services, jeg beskriver ovenfor. Uanset hvordan du gør det, bør du i hvert fald sikre dig, at du får gennemgået og bearbejdet indholdet i analysen ordentligt så alle parter forstår det (designere, redaktører, udviklere osv), får alle de røde (Must Have) punkter implementeret helt korrekt, objektivt prioriteret alle de gule (Nice to Have) punkter – og løbende får dem implementeret i den bedste rækkefølge og ikke mindst får fulgt op så du og dit team fortsat lever op til de Best Practise SEO standarder, som I nu er nået frem til.
Men hvad koster det så?
Bloggen her er ikke egnet til at udarbejde konkrete tilbud, men du skal regne med at en god SEO-guide – udarbejdet specifikt til jeres virksomhed, koster i underkanten af det samme som en god SEO-analyse. Der kan så godt være behov for mere end en type SEO-guide, alt efter hvor mange forskellige mennesker, der er involveret i udvikling, vedligeholdelse og opdatering af jeres site.
Dertil kommer så den løbende sparring. Igen er prisen naturligvis helt afhængig af, hvor meget der skal sparres. Enkelte workshops behøver ikke koste så meget. Mere løbende sparring, motivation og overvågningender ender naturligvis med en smule mere.
Det bedste du kan gøre, hvis du har behovet, er i tvivl om det er noget for dig og om det ligger indenfor dine budgetrammer er, at ringe til vores dygtige salgsdirektør Frederik Nørgaard på: 70 22 80 82 eller sende en mail på info@waimea.dk. Du kan også udfylde kontaktformularen nedenfor, så ringer Frederik til dig hurtigst muligt – normalt indenfor samme arbejdsdag.
Bestil et uforpligtende tilbud
– udfyld formularen, så kontakter vi dig
Skriv en kommentar