Black Friday 2017 gik i sort
Endnu engang må vi konstatere, at danske webshops ikke har lært af tidligere års fejltagelser. En hurtig stikprøve kort efter midnat på den store udsalgsdag Black Friday viste, at alt for mange af de største webshops var gået helt i sort.
Nogle websites kunne man slet ikke komme ind på, og mange andre loadede så langsomt, at de færreste nok gider vente på det.
Nedenfor kan du se nogle eksempler på de websites, der klarede sig dårligst på Black Friday 2017 …
Power gik død
Sidste år var Power.dk en af de butikker der havde været smarte. De havde udskiftet forsiden med en meget lille side på under 70kb, som dels loadede meget hurtigt og også kunne klare presset. Hvorfor de i år ikke var ligeså klooge ved jeg ikke, men i hvert fald var deres website dødt, da jeg flere gange forsøgte at komme ind kort efter midnat.
Elgiganten satte folk i kø
Elgiganten klarede det heller ikke alt for godt. Nogle gange var sitet helt nede, og andre gange blev folk sat i “kø”. Ingen af delene er tilfredsstillende.
Bilka lukkede dørene på Black Friday
Trods flere forsøg lykkedes det mig aldrig at komme ind på Bilkas hjemmeside efter midnat. Siden var konstant nede. Om der overhovedet er sluppet nogle igennem ved jegh ikke, men jeg tvivler på, at ret mange har kunne gennemføre køb, selvom de kom ind. Brugeroplevelsen har i hvert fald ikke været god.
Computersalg har ikke styr på computerne
Det er meget muligt, at Computersalg.dk er gode til at sælge computere, men de er i hvert fald ikke så gode til at få deres egne til at virke. I hvert fald var det ikke muligt at komme ind på deres website, kort efter midnat, på denne Black Friday. Kunderne blev mødt, af en meget u-brugervenlig fejlbesked.
Stram op!
Jeg må indrømme, at jeg var overrasket over, at så mange store danske websites klarede denne Black Friday så elendigt. Mange af dem har kørt massive reklamekampagner for at lokke forbrugerne ind på deres website på Black Friday, og når de så gør det lukker dørene. Det er ikke godt nok.
Udover, at det er pinligt de ikke kan få teknikken til at spille tror jeg også, at det vil skade hele Black Friday konceptet. For hvis folk ikke kan regne med at de overhovedet ikke kan komme ind på de websites, der har annonceret gode tilbud, så vil en del måske opgive helt på forhånd.
Jeg håber at de mange websites der klarede sig så dåligt, tager fat i de driftsansvarlige og sørger for at det her ikke gentager sig til næste Black Friday. De kunne starte med en generel hastighedsoptimering af deres websites, som for manges vedkommende er for tunge og langsomme. Alene det kunne afhjælpe mange problemer.
Mette skriver
Det er med at være med Black Friday, interessant artikel. Jeg har en mindre webshop der nok ikke lige fik så massivt et pres, men fik en fin dag med godt salg.
Der måtte lidt ekstra kroner til budgettet på Adwords i løbet af dagen, men fin dag med mange besøgende.