Begrænset visning af ratings (stjerner) i Google
Med brug af den rette Schema-data kan du få fremhævet visningen af dine links i Google på flere forskellige måder. Du kan f.eks. få vist produktdetaljer – som pris og lagerstatus, dato, sted og tid på arrangementer du afholder, eller ratings (de gule stjerner) – direkte i søgeresultaterne.
De fremhævede resultater – også kaldet “Rich Snippets” gør at dine links i søgeresultaterne fremstår mere tydeligt end dine konkurrenters, og det gør naturligvis at flere klikker på dine links, frem for de andre.
Schema-standarden er specificeret på Schema.org og understøttes i princippet af alle de store søgemaskiner. Desværre er Google begyndt, at begrænse deres understøttelse på en række vigtige områder – herunder de (ellers meget attraktive) ratings/stjerner.
I dette indlæg skal vi se lidt nærmere på, hvad de nye begrænsninger betyder, og hvor og hvordan du stadig kan få dem med.
Begrænset sæt af understøttede Schema-objekter
Google lancerede de nye, revideres krav, til “reviews” og “ratings” i efteråret, men der gik lidt tid inden vi for alvor begyndte at se det slå igennem. Det gør vi i høj grad nu.
Mange af de links i søgeresultater, der tidligere blev fremhævet med anmeldelser og de attraktive gule stjerner, gør det ikke mere.
En af de vigtigste nye begrænsninger fra Google er, at det nu kun er et mindre sæt af Schema-objekter, hvor Google viser anmeldelser og ratings (stjerner) på. Helt nøjagtigt gælder det disse objekt-typer:
- schema.org/Book
- schema.org/Course
- schema.org/CreativeWorkSeason
- schema.org/CreativeWorkSeries
- schema.org/Episode
- schema.org/Event
- schema.org/Game
- schema.org/HowTo
- schema.org/LocalBusiness
- schema.org/MediaObject
- schema.org/Movie
- schema.org/MusicPlaylist
- schema.org/MusicRecording
- schema.org/Organization
- schema.org/Product
- schema.org/Recipe
- schema.org/SoftwareApplication
Teknisk set kan du godt tilføje reviews og ratings på andre objekttyper end ovenstående – såfremt de er en del af Schema-standarden.. Det er ikke en fejl at gøre det. Google viser dem bare ikke.
Som du kan se, er det et meget begrænset sæt af objekter! Tidligere kunne vi også få vist ratings på bl.a. blogindlæg og artikler – men det er slut.
For de fleste virksomheders vedkommende betyder det, at det næsten kun er produkter og virksomhedsinformationer (LocalBusiness), hvor reviews og ratings vil blive vist – med mindre du udgiver musik, spil, afholder events, udgiver opskrifter – eller indhold der matcher en af de få understøttede Schema-objekter.
Du kan se Googles første opslag om de nye regler her.
Google viser ikke længere “Self-Serving reviews”
Udover begrænsningen i hvilke Schema-objekter der understøttes vil Google heller ikke længere vise det de kalder “Self-Serving reviews”. Det har skabt en del forvirring. Mange har haft svært ved helt at forstå hvad de mener med det.
Google skriver om det:
Reviews that can be perceived as “self-serving” aren’t in the best interest of users. We call reviews “self-serving” when a review about entity A is placed on the website of entity A – either directly in their markup or via an embedded 3rd party widget. That’s why, with this change, we’re not going to display review rich results anymore for the schema types LocalBusiness and Organization (and their subtypes) in cases when the entity being reviewed controls the reviews themselves.
Men den forklaring gjorde ikke forvirringen mindre! Det blev derfor uddybet lidt yderligere – og kort fortalt, så betyder det at bl.a. ratings på TrustPilot ikke længere vil blive vist, hvis du tilføjer dem under LocalBusiness på dit website. Det gjorde de tidligere.
Kan vi “snyde” Google til at vise stjerner alligevel?
Mange har spurgt mig om ikke bare vi kan definere f.eks. blogindlæg og artikler som f.eks. “produkter” i stedet for, og så få vist ratings/stjerner?
I teorien, jo – måske, men jeg vil ikke anbefale det. Dels er Schema et struktureret og stringent data og hvis du begynder at lave rod i det så modarbejder du selve formålet med det. Det er noget rod. Og dels er jeg bange for, at Google kan opdage det og det kan (måske) have negative konsekvenser.
Vi må desværre bare acceptere den lidt mere begrænsede understøttelse i dag.
Er Schema så ligegyldigt nu?
Nej, bestemt ikke! Schema-data – beskrivelsen af objekter på din side i et struktureret format, er stadig meget vigtigt. Selvom reviews og ratings ikke længere vises på f.eks. blogindlæg, så vises de jo bl.a. stadig på produkter og virksomhedsinformationer – som mange websites kan have glæde af.
Hold øje med udviklingen!
En af de store udfordringer med Schema-data er, at der er en meget dynamisk standard. Der tilføjes læøbende nye objekttyper, og søgemaskiner som Google ændrer i den måde de anvender dem.
Det er derfor meget vigtigt, at du løbende reviderer din bruge af Schema-data. De objekttyper du brugte for et par år siden og den måde du implementerede det på er ikke nødvendigvis stadig korrekt – og måske er der dukket bedre muligheder op.
Hvis du har brug for hjælp med implementering, overvågning eller tilpasning af din Schema-data, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon: 70 22 80 82, email: info@waimea.dk eller brug formularen nedenfor – så kan vi tage en uforpligtende snak om dine behov.
OBS: Hvis du har en Waimea Business løsning, så sørger vi naturligvis for – som en del af løsningen for, at holde Schema-data opdateret. Så slipper du for at skulle bekymre dig om det.
Skriv en kommentar