Tillykke til Google med de første 20 år

I denne måned fylder Google 20 år.  Google blev etableret som selskab d. 4. september 1998 af de to Stanford studerende Larry Page og Sergey Brin.

Deres lange rejse fra et lille startup i en venindes garage til den globale milliard-forretning de er i dag vidner om både visionært iværksætteri, den sædvanlige indledende modstand fra den etablerede branche og vækstudfordringer. Men også om et stigende krav fra investorer, der har gjort det svært at bevare den oprindelige idealisme og ønsket om at gøre verden lidt bedre.  

Der er langt fra Googles oprindelige mantra “Do No Evil” til de mange sager om uoplyst overvågning, udveksling af data med tvivlsomme magter, misbrug af deres monopol og grådig skattetænkning. Babyen er blevet stor, succesfuld og nogle vil påstå, en helt del mere “evil” end stifterne nok oprindeligt havde drømt om. 

På trods af det skal der herfra lyde et stort tillykke med Googles fødselsdag. I dette indlæg vil jeg tage et lille tilbageblik på lidt af Googles historie …

Backrub blev til Google

I 1995 startede et samarbejde mellem de to Stanford studerende Larry Page og Sergey Brin der i januar 1996 førte til den diskrete lancering af deres første søgemaskine under navnet BackRub. 

I starten måtte de klare sig med forhåndenværende midler og opbyggede deres første  – i dag ikoniske webserver kabinet bygget af legoklodser og tape i Larry Pages lille studenterværelse. 

Selv flere år efter var Google stadig præget af samme iværksætterånd. Jeg mødte i de tidlige år med en af Googles første ansatte – og første CTO, Craig Silverstein der fortalte, at de i flere år ikke havde råd til rigtige servere.

De lavede stadig deres egne kabinetter, og satte helt rå motherboards i dem. Men det blev hurtigt noget rod, og en dag efter han var kravlet ind i kabenettet for at fikse nogle kabler, og kom ud med endnu flere ødelagte, indså han at det var tid at opgradere. 

Google stifterne ønskede i starten ikke at drive deres egen søgemaskine. De prøvede i stedet for, at sælge deres teknologi til nogle af de etablerede spillere på markedet. Men både Yahoo, AltaVista, Infoseek og Excite takkede nej. Det har de sikkert fortrudt mange gange siden.

Men Larry Page og Sergey Brin gav ikke op. Tvunget af omstændighederne og modstanden fra de store søgemaskiner valgte de at gå videre selv. De fandt på navnet Google og tog et møde med Sun Microsystems co-founder Andy Bechtolsheim, som på det tidspunkt var “angel” investor og ven til en af parets studierådgivere på Stanford. 

De gav ham en hurtig demonstration af deres teknologi. Han havde travlt og skulle ud ad døren, men inden han gik skrev han en check på $100.000 til Google Inc.

Problemet var så bare, at Google Inc slet ikke eksisterede endnu. Så de kunne ikke indløse checken. Der gik derfor lidt tid med at få det på plads og fik samtidig lidt flere penge ind fra venner og familie, der troede på dem.

Google.com blev registreret 15. september 1997 og året efter blev selskabet registreret. Nu var de endelig klar til at rykke ud af Larrys studenterværelse og flyttede ind i en god vens mors garage – Susan Wojcicki i det nærliggende Menlo Park i Californien.

Rygterne siger, at Susan fik 5% af Google for at stille lokalerne til rådighed. Det blev med tiden til det som nok er verdens højeste husleje. God deal. Susan blev iøvrigt senere Googles første CEO for YouTube. 

Google var mindre innovative end mange tror

Mange tilskriver Googles success deres originale tilgang til søgning og teknologiske innovation. Mange tror fejlagtigt, at Google opfandt linkanalyser og derigennem skabte meget bedre søgning end deres konkurrenter. 

Men faktum er, at Google langt fra var den første rigtige søgemaskine og det var ikke Google der første gang begyndte at se på links for at forstå hvilke websider der var vigtigst. Både Fast Search & Transfer og Inktomi havde inden da rodet med disse ideer. 

Men det er rigtigt, at Google var dem der først og bedst fik kommunikeret denne ide og cementeret det i deres første patent: PageRank. Der er ingen tvivl om, at det var en god ide, men i starten betød det absolut ikke revolutionerende bedre søgeresultater. 

I blindtest af de forskellige søgemaskiner på markedet omkring år 2000 var det sjældent at Google kom ud med de bedste resultater. De var ikke dårlige, bare ikke altid de bedste. 

Mange tror også, at det var Google der opfandt de betalte søgeannoncer – som den dag i dag sælges på Google under navnet AdWords. Men faktisk var det AltaVista som første gang forsøgte sig med det. De fejlede dog da brugerne og markedet tog meget negativt imod det.

Men så kom GoTo.com der alene fokuserede på at matche søgninger med annoncører, og solgte deres rene kommercielle indeks til andre søgemaskiner. Og de blev en stor success. 

Først lidt senere tog Google denne tanke til sig forbedrede lidt på den og lancerede deres eget program for søgeannoncer i år 2000.  

Men hvad var det så, der for alvor skabte Googles succes som søgemaskine?

Google gik imod strømmen

Som så mange gange – både før og efter Google, var det efter min mening i høj grad fordi Google turde gå imod strømmen, at de for alvor vandt brugernest gunst. 

Dengang, i slutningen af 90’erne, havde de største søgemaskiner og web-portaler udviklet sig et smagløst kludetæppe af services og et utal af blinkende og larmende reklamer. Den rene søgning måtte vige pladsen til fordel for flere og flere grafiske annoncer og forfejlet forsøg på at holde på brugerne. 

Så kom Google. Med deres næsten jomfrueligt rene søgemaskine. Et diskret logo, en helt hvid side og 10 blå links. Og ingen reklamer!

I lang tid kørte Google sådan. Rent, hurtigt og reklamefrit. Der var 100% fokus på at hjælpe folk med at finde det de søgte og så sende dem hen til det.

Google blev kendt som den reklamefri søgemaskine. Og det var, efter min mening, en strategisk genistreg, som jeg dog ikke er helt sikker på stifterne i første omgang havde så meget bagtanke med, andet end at de som teknologinørder alene var fokuseret på, at lave god søgning. 

Da Google så lancerede deres annonceprogram i år 2000 var det med rene tekstannoncer. Ingen blinkende grafiske og irrelevante reklamer. Google stod fast på, at holde det enkle udtryk og kun vise reklamer med direkte relevans for søgningen. Det blev en kæmpe success. 

Paradoksalt nok blev Google i mange år efter ved med at opfatte Google som den reklamefri søgemaskine.

Jeg husker min egen far, der i de tidlige år 2000’er opdagede Google og som den gode gamle anti-kommercielle hippie han er glædede sig over, at der ingen reklamer var. Jeg grinede lidt. For kort tid forinden havde en grundig analyse slået fast, at Google faktisk var den søgemaskine der viste flest reklamer – målt på antal. Men da de var relevante, tekst-baserede og ikke lignede almindelige reklamer opfattede mange – som min far, det stadig som en reklamefri søgemaskine.

Det er sgu, sandt at sige, lidt af en genistreg! At skabe verdens største reklamemedie og så opnå en opfattelse hos kunderne som reklamefri. Det er intet mindre end genialt (uanset hvor bevidst det så lige var).

Google købte op og udviklede – og fejlede

Google erklærede meget tidligt, at deres mål var at gøre ikke bare alting på nettet mere tilgængeligt for folk, men at indeksere hele universet. Hverken mere eller mindre. 

Og da børsnoteringen og Googles success med AdWords havde givet dem masser af penge begyndte de at udvikle nye services og opkøbe andre. 

Vi husker alle de store successor som gMail, YouTube og Google Maps, men mangle glemmer i forbifarten de hundredevis af teknologivirksomheder, som Google købte og egne projekter de udviklede som totalt fejlede. 

Hvem husker i dag Orkut – Googles første sociale netværk? Hvem husker Wave, der skulle revolutionere email (og iøvrigt for en stor dels vedkommende blev udviklet i Danmark)? Ingen husker de mange små teknologivirksomheder Google gennem årene købte. 

Det var måske en af grundene til, at ordsproget “big companies are where small companies go to die” opstod i Silicon Valley. Et ordsprog der desværre stadig er en del sandhed i – ikke kun i Silicon Valley.

Men var det en strategisk fejl?

Nej, det mener jeg ikke. I hvert fald ikke generelt. Det var modigt og visionært at investere så store dele af de penge de tjente på at udvikle deres virksomhed. De kunne have lænet sig trygt tilbage og levet godt af deres success med søgemaskinen, men det gjorde de ikke. 

Og ja, de må have tabt milliarder på de mange fejlslagne teknologiske investeringer, men de få som er gået rigtig godt har trods alt cememnteret Google som ikke bare verdens største søgemaskine i dag, men en bredspektret teknologi-gigant. 

Pointen er, at vejen til succes – uanset hvem du er, er brolagt med fejl. Hvis du ikke tør fejle, så er chancen for success også mindre. Ingen – heller ikke Google, kan ramme rigtigt hver gang. 

Grådigheden vandt

Google voksede op og blev store. Babyen blev voksen. Og med børsnoteringen i 2004 og et stigende pres for at tjene flere penge til investorerne udviklede Google sig mere og mere kynisk. 

Jeg tror helt oprigtigt på at de to unge iværksættere havde en drøm om at gøre tingene bedre end så mange andre. De ville gerne være gode, holde en høj etik og gøre verden til et lidt bedre sted. 

Om de så selv er blevet grebet af grådigheden, eller presset til det af det hysteriske aktiemarked ved jeg ikke, men faktum er, at de i dag ser ud til oftere at tage beslutninger med pengepungan end med hjertet. 

Og det synes jeg i grunden er lidt trist. For de har – mere end de fleste, faktisk råd til at holde fast i nogle af deres oprindelige idealer. De kunne godt betale en fair skat af deres enorme fortjenester og stadig have en rigtig god forretning. De behøvede heller ikke at misbruge deres monopol så ekstremt, som de tilsyneladende gør. 

Microsoft var i mange år præget af den samme selvfede arrogance. Nogle vil mene det stadig er tilfældet. Men i hvert fald lærte de på den hårde måde, at der er grænser for hvad man kan tillade sig. Millard høje bøder tvang dem til at skrue lidt ned for de urimelige bindinger de lavede af deres brugere. 

Google er igang med at få samme lektie. De første sager imod dem har allerede ført til kæmpe bøder fra EU og flere er på vej. De kæmper naturligvis imod, men de kommer til at tabe den kamp. 

Jeg håber Google forstår at indrette sig, tilpasse sig den virkelighed de – som alle os andre, er underlagt og begynder at drive virksomhed på en lidt mere respektfuld måde. Det fortjener både de og vi. For Google har gjort mange gode ting og jeg er sikker på at der kan komme mange flere. 

Alt i alt ønsker jeg det bedste for Google. Stort tillykke med de første 20 år. Jeg ser frem til de næste 20. 

Skriv en kommentar