SEO Masterclass – en stærk SEO-uddannelse

Vil du lære (meget) mere om SEO? Er du træt af usammenhængende og til tider tvivlsomme informationer om hvordan Google faktisk virker? Vil du skabe gode SEO-resultater, der holder på sigt?

Så er der godt nyt nu …

I 2011 lancerede jeg med stor succes SEO Masterclass, som den første rigtige SEO-uddannelse i Danmark. Frem til og med 2013 kom hele 6 hold igennem den omfattende uddannelse, indtil jeg valgte at sætte SEO Masterclass lidt på pause. Der blev travlt med andre projekter.

Men nu er SEO Masterclass på vej tilbage. I næste måned starter det første hold.

Tilmelding til SEO Masterclass

Hør hvad nogle af de tidligere deltagere udtalte …

“… Jeg kan på det varmeste anbefale alle, der ønsker at blive rigtig dygtige til SEO, at deltage på SEO Master Class – også selv om de allerede har en hel del erfaring indenfor emnet.”
– Jimmy Ludvigsen, Løsningsarkitekt, sundhed.dk
“… Uddannelsen passer godt til både nybegyndere og professionelle der vil være blandt de allerbedste i Danmark. Uddannelsen tiltrækker ligeledes nogle interessante profiler, og jeg er sikker på at jeg kan drage nytte af det gode netværk i fremtiden. Jeg giver Mikkel og SEO Master Class min varmeste anbefaling.”
– Nikolaj Astrup Madsen, Country Manager, CoolStuff AB
“Jeg vil klart anbefale SEO MasterClass forløbet til alle (undtagen mine konkurrenter), der ønsker en seriøs og konkret indsigt i SEO, som de selv kan bygge videre på efterfølgende.”
– Torben Andersen, Direktør, RobinHus

Endnu bedre SEO Masterclass

Den nye SEO Masterclass bliver på en række punkter endnu bedre end den første omgang: Bedst af alt er måske, at det er lykkedes os at komprimere programmet lidt og spare på omkostningerne, så prisen for deltagelse falder til det halve! Så kom ikke her og sig, at alting stiger i pris 🙂

I 2011 kostede en plads på SEO Masterclass 50.000 kr.

Nu kan vi tilbyde SEO Masterclass til kun 25.000kr. (+moms)

En anden god justering er, at vi denne gang afholder SEO Masterclass i Storkøbenhavn – nærmere bestemt i de super lækre lokaler hos Adeo Office i Albertslund. Det er lidt lettere for alle at komme til. 

Men der er også en del, som bliver på samme gode måde som sidst.

Reserver din plads i dag – der er kun 10 pladser!

SEO Masterclass program

SEO Masterclass består af 4 fulde undervisningsdage. Det foreløbige program ser således ud, men vi arbejder fortsat på de sidste detaljer, så der kan forekomme mindre ændringer og forbedringer.

Dag #1 – onsdag d. 28. november 2018
Gennemgang og analyser af deltagernes websites i plenum. Overordnede strategier, fejl og udfordringer undersøges og kreative ideer til forbedringer udforskes.

Du vil denne dag lære meget mere om både de udfordringer – og eventuelle løsninger, der er på det site du selv medbringer, få inspiration fra både de andre deltagere og mig, og lære af de udfordringer de andre deltager har.

En stærk faglig og netværksinspireret dag.

Dag #2 – torsdag d. 6. december 2018

Denne dag vil hovedsageligt blive brugt på de mange tekniske aspekter. Teknisk SEO er fundamentet for din søgemaskineoptimering – lidt på samme måde som fundamentet i dit hus. Uanset hvor meget du gør for at optimere indhold og autoritet braser lortet sammen, hvis der er råd i fundamentet. Så det er meget vigtigt at få styr på det. Uanset hvor meget du selv kan lave, skal du have forståelse for det og du skal kunne vurdere kvaliteten af resultaterne.

Udover de mere grundlæggende, men meget vigtige, tekniske aspekter vil vi også se på de mere avancerede muligheder og faldgrupper som JavaScript Frameworks, Progressive Web Applications, AMP, Schema-data og hastighedsoptimering mv.

Dag #3 – onsdag d. 12 december 2018

Når det tekniske er på plads skal vi se nærmere på det kommunikative, strategiske og indholdsmæssige. Du vil lære en masse om, hvordan du kan få en dybere forståelse for hvordan og hvorfor din målgruppe søger som de gør, ”search user intend” og hvilke kreative og strategiske muligheder der for at imødekomme dine søgebrugeres behov mv.

Du vil også lære en masse om hvordan du helt praktisk kan optimere dit indhold, hvilke typer af indhold der med fordel kan bruges hvor og hvordan og ikke mindst hvordan du helt konkret optimerer dine tekster, TITLEs og META-data.

Dag #4 – onsdag d. 9. januar 2019

Den sidste dag er der et tæt pakket program. Her vil du blandt andet lære en masse om User Engagement optimering, linkbuilding og effektmåling af resultaterne af dit arbejde.

Du vil også lære om Local SEO – hvordan du optimerer dit website, så det dukker op når lokale forbrugere søger efter dig. Det er et område der er blevet mere og mere vigtigt i takt med at Google filtrere flere og flere resultater efter lokale præferencer.

Praktiske informationer

Alle undervisningsdage starter kl. 9 og slutter kl. ca. 16. Dagene er opdelt i 4 lektioner afbrudt af kaffepause til formiddag og eftermiddag og frokost midt på dagen. Forplejning er naturligvis inkluderet i prisen.

Undervisningen foregår her:

AdeoOS
Herstedvang 8
2620 Albertslund

Tilmeld dig nu – der er kun 10 pladser

Da jeg første gang udbød SEO Masterclass blev pladserne mildt sagt revet væk. I løbet af blot et par dage var det første hold fuldtegnet.

Hvis du vil være sikker på en plads, vil jeg derfor anbefale, at du tilmelder dig i dag. Det er først til mølle.

Du tilmelder dig til SEO Masterclass på denne side.
Herefer vil du modtage en bekræftelse og en aftale retur, som du lige skal skrive under på, så alt er på plads.

Kommer der flere SEO Masterclass?

Måske, måske ikke. Vi  kan I første omgang kun love at vi laver dette første hold. Så hvis du vil være sikker på en plads skal du tilmelde dig nu.

Forudsætninger for deltagelse

SEO Masterclass er et avanceret SEO-kursus, for dig der gerne vil være rigtig dygtig til SEO. Der er dog ingen formelle krav til dine forudsætninger, bare du er indstillet på at kaste dig over det hele.

Uanset om din baggrund er teknisk, kommunikativ eller redaktionel, vil du lære en masse du kan bruge. SEO er en holistisk marketingdisciplin. Det er summen af alt det der gøres der giver effekten. Det er derfor meget vigtigt at du ved lidt om det hele – alt det som du vil lære på SEO Masterclass.

Det kan godt være du ikke selv er så teknisk stærk, men hvis du ikke forstår disse aspekter også – uanset om du selv kan udføre det hele, så ender du med dårligere resultater. Det samme gælder hvis du er teknisk meget kyndig, men ikke har så meget forstand på kommunikation, keywords og indholdsudvikling – du skal have forståelse for det hele, for at skabe gode og langtidsholdbare resultater. 

Det er en fordel hvis du har en laptop computer med, så du kan følge med i de praktiske opgaver i undervisningen. Udover et almindeligt office program med tekstbehandling og regneark og en browser er der kun et enkelt program, som jeg anbefaler du køber licens til, hvis du ikke allerede har det: Screaming Frog. Det kommer vi nemlig til at bruge en del i undervisningen. Du kan downloade det her.

Kommentarer

Skriv en kommentar