Hvad betyder JavaScript ?
JavaScript er et simpelt kode-sprog der først og fremmest anvendes til klientbaseret scripting i browsere. JavaScript eksekveres ikke af søgemaskinerne.
JavaScript skal ikke forveksles med Java, der er et langt tungere og mere avanceret programmeringssprog. JavaScript kan kun klare mindre opgaver, men har til gengæld den særlige fordel at koden kan afvikles direkte i de fleste moderne browsere uden først at skulle compileres.
JavaScript læses som sagt, normalt ikke af søgemaskinerne. Du skal derfor aldrig placere information i et JavaScript, som du vil have søgemaskinerne til at læse. Dette gælder i særlig grad navigerings-links. Hvis du anvender dynamisk HTML (DHTML) i din navigering, bruger du JavaScript, og dermed udelukker du søgemaskinerne fra at finde rundt på dit website.
Sørg for at søgemaskinerne har nogle almindelige HTML-baserede links, som de kan følge.
Skriv en kommentar