Skal jeg bruge HTML-sitemaps?

Traditionelle HTML-sitemaps har som sådan intet med XML-sitemaps at gøre bortset fra, at begge dele er en form for kort over dit website med henvisninger til alle sider.
HTML-sitemaps er almindelige websider, hvor der linkes til alle eller udvalgte undersider på dit website.
Hvis du i forvejen har en rigtig god linkstruktur på dit website, så søgemaskinerne med relativt få kliks kan komme rundt til alle sider, så har du i reglen ingen gavn af HTML-sitemaps.
Har du derimod et meget stort website med mange sider eller meget dybe linkstrukturer, så kan et HTML-sitemap være med til at skabe naturlige links til alle siderne, så der ikke er så langt fra en side til en anden. Det kan gøre det lettere for søgemaskinerne at finde frem til alle sider.
HTML-sitemaps skader aldrig, hvis de er rigtigt lavet. Så hvis du er i tvivl så lav et sitemap.


Skriv en kommentar