Er dit website sikkert? Nu er der ingen vej uden om SSL!
Med den nyeste version af Google Chrome browseren vil dem der besøger dit webste blive advaret om, at det er usikkert, hvis det ikke hostes på en sikker webserver (SSL).
Hvis dine besøgende får en sådan advarsel er det helt sikkert, at rigtig mange af dem vil skynde sig væk igen. Du vil således gå glip af en masse af de kunder, du ellers ville få, hvis dit website ikke hostes på en sikker, krypteret forbindelse.
Hvad er SSL?
På et almindeligt website, der ikke kører på en sikker (SSL) server, sendes informationer mellem brugerne og din webserver som almindelig tekst. Det betyder, at hackere der bryder ind på linjen, kan se det som dine brugere sender via f.eks. kontaktformularer, søgefunktioner eller bestillinger.
Med en sikker forbindelse krypteres den data der sendes mellem brugerne og din webserver. Det gør det i praksis næsten umuligt for hackere at læse teksten.
SSL har altid været brugt når særlig følsom data skulle overføres – f.eks. kreditkort informationer, når man skal betale online. Men med den øgede fokus på beskyttelse af personlige informationer er der kommet en øget interesse for at kryptere al data.
SSL som ranking faktor i Google
Allerede i 2014 annoncerede Google, at SSL nu ville blive en ranking faktor. Det betyder i praksis, at websites der bruger SSL har lidt bedre mulighed for at ranke godt i Google.
Der er naturligvis mange andre SEO faktorer, og SSL har indtil nu været en forholdsvis lille faktor. Men trods alt en faktor. Og alle de faktorer vi kan optimere, er med til at øge sandsynligheden for, at du ranker godt.
Der er dog også et lille potentielt problem med SSL – det gør dine sider en lille smule langsommere. Hvis du har implementeret SSL på en ordentlig måde, vil du stort set ikke opleve dette. Men hvis der er fejl, kan den lavere hastighed have mere skadelig effekt for din SEO, end SSL gavner.
Med Googles nye standard, hvor alle websites der ikke bruger SSL markeres som usikre er der dog ikke længere nogen vej udenom. Dit website skal køre SSL nu!
Hvad koster SSL?
Indtil for nyligt har det kostet fra nogle få hundrede kroner, til flere tusinde årligt, at få et SSL-certifikat, så dit website kunne køre SSL. Men i dag findes der helt gratis løsninger, som kan bruges.
Den løsning vi selv bruger, og som vi vil anbefale, er LetsEncrypt.
Hvordan får jeg SSL på mit website?
Hvis du selv har lavet dit website og benytter en almindelig hosting skal du tage fat i dit hostingfirma, og høre hvilke løsninger de tilbyder. Nogle understøtter gratis SSL-certifikater som LetsEncrypt, andre gør ikke. I alle fald er det dem, der skal opsætte det for dig.
Hvis du selv står for hosting af dit website, eller benytter en virtuel server, som du helt selv styrer, så skal du selv ud og købe SSL-certifikatet og opsætte det på din webserver. Det er en lidt nørded opgave, så hvis du ikke har prøvet det før, så anbefaler vi, at du tager fat i en der har. Hvis ikke det bliver gjort rigtigt vil dit website i værste fald holde helt op med at virke.
Hvis du har købt en samlet og hosted webløsning, skal du tage fat i leverandør. Mange har desværre ikke siftet til SSL endnu og i det tilfælde bør du ligge pres på dem for, at det sker. Du kan desværre ikke gøre så meget ved det selv, andet end at skifte til en anden leverandør, hvis din nuværende ikke kan tilbyde SSL.
Gratis SSL med Waimea Business
Vi har med Waimea Business altid haft fokus på, at levere de teknisk stærkeste løsninger. Vi gik derfor allerede for et år siden over til at tilbyde SSL til alle vores kunder uden at det koster ekstra. Det er inkluderet i den faste, lave pris.
Skriv en kommentar