SEO Monitor 2.0 – fede nye updates på Danmarks bedste SEO ranking tool
Vi lancerede den gratis SEO ranking og visibility analyse tjeneste SEO Monitor sidste år. Allerede nu har vi over 1.000 glade kunder, der dagligt bruger systemet Vi har i løbet af de sidste par måneder snigende lanceret en række lækre opdateringer.
I dette indlæg vil jeg gennemgå alle de mange fede forbedringer vi har lavet, der både inkluderer administrative forbedringer, forbedringer af nogle rapporterne, og så nogle helt nye data-kilder, der udvider rapporteringen og gør den samlede Visibility Analyse endnu mere præcis og brugbar. Og så en helt ny Alert-funktion … Spændende. Og naturligvis stadig 100% gratis.
Hvis ikke, så kan du helt gratis tilmelde dig her …
Er du helt ny i forhold til alt det her SEO-halløj, så vil jeg anbefale, at du læser vores grundige Guide om SEO, der vil give dig en rigtig god grundlæggende forståelse for SEO.
Ny forside
Når du logger ind på SEO Monitor næste gang vil du opdage en ny forside – hvis du ikke allerede har set den.
Vi har gjort din Visibility Score lidt mere tydelig og så har vi tilføjet en markering af om der er registreret nogle “alerts” (læs mere om dem nedenfor), hvor mange og hvis der er nogle, et link til den detaljerede alert-side med en beskrivelse af dem, samt nogle gode tips så du kan komme videre.
Har du adgang il flere sites kan du få et samlet overblik på forsiden over, hvilke sites der går godt og hvilke der måske ikke gør det.
Du kan folde hver site ud, ved at klikke på den lille sorte pil, for at se de vigtigste faktorer og klikke dig videre til sitets detaljerede rapporter derfra.
Ny og mere brugervenlig navigation
Vi har gjort navigationen langt bedre og mere overskuelig. Du har adgang til den i toppen af alle sider, og den er tydeligt markeret i orange. Det burde ikke sådan lige være til at overse nu 🙂
Via den nye navigation har du direkte adgang til alle dine rapporter, konto indstillinger og andre vigtige sider på SEO Monitor. Det skulle gerne gøre det meget lettere at finde hurtigt frem til alle sider uanset hvor på sitet du er.
Hvis du har adgang til flere sites via din SEO Monitor konto, så kan du vælge dem via drop down listen, der også findes i øverst til højre på alle sider.
Juster hvor ofte du vil have opdaterede rapporter
Nogle af SEO Monitors brugere har fortalt os, at de ikke helt har tid til – eller brug for, at se på deres synlighed i Google hver eneste uge. En gang hver anden uge, eller 4 uge er nok.
Vi har derfor tilføjet muligheden for, at du selv kan justere, hvor ofte du ønsker at dine rapporter skal opdateres – og i forlængelse heraf modtage en email med besked og de nye alerts (se nedenfor).
Standarden er stadig 1 gang om ugen, men nu kan du så ændre det til hver anden eller hver fjerde uge.
Du indstiller opdateringsfrekvensen under Manage Site & Users
http://seo.waimea.dk/members/reports/manage
UNIK NYHED! Alerts – fremhæver det vigtigste
Vi er fuldt ud bevidste om den udfordring det er, når der kommer mere og mere data og funktioner til, på en service som SEO Monitor. Det kan let skabe mere forvirring, mindre gennemsigtighed og dårligere brugervenlighed. Det vil vi naturligvis gerne undgå.
Hvis du f.eks. har brugt Google AdWords siden de startede, for snart mange år siden, så ved du hvad jeg snakker om! Da AdWords startede var det virkelig simpelt og let for enhver at bruge. I dag kræver det måneders hård træning, at blive rigtig god til at bruge samme service.
Vi har derfor lavet et helt nyt system, som automatisk analyserer dine data hver uge og på baggrund af disse analyser fremhæver de vigtigste problemer, som du bør se nærmere på.
Det kan f.eks. være, at dine konkurrenter får flere links end dig, det kan være, at du falder i den globale ranking, det kan være du mister sider i indexet og meget andet.
For hver “alert” giver vi dig en lille forklaring på problemet og nogle brugbare tips til hvordan du kommer videre, så du kan få løst problemerne.
Du vil få disse advarsler vist to steder:
- I den email du får, når dine rapporter er blevet opdateret. Denne email vil fremover indeholde alle relevante alerts i en ganske kort version.
- Online vil alle aktuelle alerts blive vist på en ny alert-side, som du også finder et link til i top-navigationen. Her vil du få en lidt mere omhyggelig forklaring på problemerne og måske endnu vigtigere – hvad du kan gøre ved dem.
Denne alert-funktion er helt unik for SEO Monitor – og stadig helt gratis …
Nedenfor kan du se hvordan den nye Alerts Side ser ud. På dine sites vil de konkrete advarsler sandsynligvis være nogle andre end du ser her.
På samme måde som på den nye forside, kan du folde hvert enkelt Alert ud, ved klik på den lille sorte pil – så får du en uddybende forklaring og nogle brugbare tips.
De gode og de dårlige nyheder
Alerts er i første omgang fokuseret på de negative nyheder – problemer som du bør se nærmere på og sikkert tage noget action på. Hvis f.eks. dine konkurrenter får flere links, hurtigere end dig, så skal du nok trappe lidt op på linkbuilding fronten.
I næste fase kommer vi til at udvide med det modsatte af alerts – “Gode Nyheder”. En “positiv alert” vil blive udsted, når vi konstatere en positiv udvikling i dine data – så altså i princippet det samme som de nuværende alerts – bare med positivt fortegn.
Positive nyheder behøver du naturligvis ikke tage yderligere action på. Dem kan du bare læne dig tilbage og nyde. Det er nu meget rart lige at få sådan en glad email, med positive nyheder af og til 🙂
Opdateret konkurrent hitliste
Konkurrenthitlisten er fortsat en af de mest unikke og virkelig brugbare ting ved SEO Monitor. Og nu er den, med nogle små, men vigtige forbedringer, blevet endnu bedre.
Nu kan du se, hvor mange keywords hvert website på listen ranker på i Google og Bing.
Hvis du klikker på ikonet til højre for tallet, så kan du endda se hvilke keywords det er de ranker på, hvor de ranker og ranking trenden for de enkelte keywords.
Hvis du klikker på ikonet til venstre for websitets navn og link kan du se dets placering på konkurrenthitlisten over tid.
En sidste lille detalje, som vi har tilføjet til Konkurrenthitlisten er muligheden for, at filtrere den ud fra en liste af domæner. Lige under Konkurrenthitlisten har vi placeret et formularfelt, hvor du kan indtaste et eller flere domæner, som du gerne vil filtrere listen på.
Efter klik på “Filtrer” -knappen får du så følgende resultat – en Konkurrenthitliste, der kun viser de tre domæner – hvis de altså overhovedet optræder på listen, samt deres placering på den fulde liste mv.
Denne lille tilføjelse sparer mig for rigtig meget tid hver eneste uge. Ofte når jeg ser på en Konkurrenthitliste vil jeg nemlig gerne lige se om et eller flere domæner er med. Før skulle jeg manuelt bladre op til 4 sider igennem og tjekke de 100 resultater. Nu kan det samme gøres – endda for flere domæner på en gang, på et splitsekund. Fedt.
NY LINK DATA: Citation Flow og Trust Flow
Hvis du har brugt MajesticSEO, så kender du sikkert allerede til Citation Flow og Trust Flow, men hvis ikke du gør, så lad mig kort forklare.
Med Citation Flow forsøger MajesticSEO, lidt på samme måde som Google, at udregne den samlede linkværdi til et website på baggrund af både de direkte links, men også de indirekte. Hvis du får et link fra et website jeg linker til har det også en værdi.
Du kan betragte det lidt som de bølger der skabes i vandet, når du kaster en sten i det. Bølgerne er kraftigst tættest på der, hvor stenen landede og så bliver de mindre og mindre i cirklerne omkring centrum. Men selv langt væk kan der være spor af små krusninger på vandet fra stenen.
Så, man kan sige, at Citation Flow minder lidt om Google PageRank. Det er således en rigtig god målestok for hvor høj værdien, a de links der er til et website har – frem for bare mængden af dem.
Trust Flow minder meget om Citation Flow, men i modsætning til Citation Flow så tager Trust Flow udgangspunkt i en liste med særligt gode “trusted” websites på Nettet. Hvis du har et link fra et eller flere af de websites – eller indirekte, så øger det din Trust Flow score.
De fleste websites har en lidt lavere Trust Flow score end Citation Flow.
NY ANALYSE: Server Response Report (ping report)
Som noget helt nyt er vi begyndt, at overvåge stabiliteten og hastigheden på din webserver. Det gøres ved, at vi en gang om dagen sender en forespørgsel til en eller flere sider på dit website og måler hastigheden på svaret – og om vi overhovedet får et svar.
Og hvad har det så med SEO at gøre, vil du måske spørge?
Det har hele to ting med SEO at gøre – og det er yderst relevant:
- Hvis søgemaskinerne oplever, at dit website er nede, eller ustabilt, så kan det tælle ned i deres kvalitetsvurdering
- Hvis brugere besøger dit website når det er nede, eller i knæ, så får de en dårlig oplevelse – og de bouncer (forlader sitet hurtigt – de kan jo ikke komme ind). Den dårlige user engagement det giver er ikke godt for SEO, men der skal naturligvis en del til, før det i sig selv vil give alvorlig synlig skade
Med den nye Server Response Analyse kan du se over tid, hvor stabilt dit website er. Og hvis der skulle vise sig ustabilitet kan du printe målingerne ud og tage dem med til dine udviklere, så de kan se hvor og hvornår det sker – og forhåbenligt få det rettet.
Rent teknisk er det ikke et ping request vi sender, for der er alt for mange webservere som har spærret for det i firewall’en. Det ville give for mange falske positive. Vi sender derfor et HEADER request i stedet for. Hvis ellers websiden er oppe vil det altid gå igennem, så vi kan få både bekræftet at det er oppe, samt en svartid.
Som udgangspunkt tjekker vi roden af dit domæne – det domæne du har skrevet ind. Senere vil der komme mulighed for, at tilføje op til 5 URL’er mere, som også vil blive tjekket. Når det kommer anbefaler vi, at du tager 5 forskellige sidetyper – f.eks. en produktkategori-side, en produktside, en blogside, en info-side osv. På den måde kan du se, hvordan forskellige dele af sitet kører.
Multi-upload af keywords og konkurrenter
Det er nu blevet muligt, at tilføje alle dine keywords og konkurrenter på en gang. For os der ofte sætter 20 keywords op på en gang, er det virkelig en kæmpe lettelse.
Der er kommet et nyt link under både keywords og konkurrenter til en formular, hvor du kan indsætte alle på en gang.
Efter du kliker “Done” gemmes dine keywords i de rette formular-felter. Super enkelt. Det sparer mig for meget tid hver uge nu. Lækkert.
Ranking data fra flere lande
Da SEO Monitor blev lanceret havde vi 100% fokus på Danmark. Det var derfor også kun muligt, at måle ranking data fra Danmark. Det er kun ranking data der er påvirket af, hvor data indsamles, men det er også en ret central del af SEO Monitor.
SEO Monitor systemet er dog lavt så smart, at vi relativt let kan udvide med nye lande over tid – og det har vi så gjort nu, i første omgang med USA, men flere vil løbende komme til.
Du kan vælge land når du sætter et nyt website op eller via Manage Site & Users siden.
Bedre Ranking Analyse
Vi har lavet fire lækre forbedringer i Ranking Analyse rapporten:
- Bedre farver
Vores grafiker har justeret på den farveskala vi bruger til, at markere de forskellige websites i ranking analysen. Det skulle derfor gerne være en del lettere nu, at se forskel på de forskellige sites på alle skærme. - Tydeligere ranking placering
Vi nu gjort det meget tydeligere om rankings er på side 1, 2 eller 3 - Liste med ranking score
Vi har tilføjet de enkelte website’s ranking score på listen under ranking-oversigten – sorteret efter værdi, med de højeste øerst. Så kan du se hvordan du og de konkurrenter du har speciferet alt i alt ranker. - Ny ranking tabel
Vi har tilføjet en ny tabel, der keyword for keyword viser alle de URL’er du faktisk ranker på.
Nedenfor kan du se et eksempel på de nye rapporter – i en en simpel rapport med bare 6 keywords.
Side-type og forretningsområde
Vi har tilføjet to nye labels til alle websites, som vi håber du vil bruge: Side-type og Forretningsområde.
Fremadrettet vil der med disse nye labels blive mulighed for, at der kan laves sammenlignende analyser mellem brancher og sites, så du bedre kan se, hvor godt du klarer dig i din branche.
Når du sætter et nyt website op vil du undervejs i opsætningen blive præsenteret for muligheden for at vælge side-type og forretningsområde. Du kan også tilføje eller rette det på eksisterende websites via Manage Sites & Users siden
Interface cleanup
Vi har gennemgået alle sider og renset ud i småting, som vi fandt forstyrrende. Det skulle gerne give dig en generel bedre oplevelse, når du ruger SEO Monitor.
Vi ved du har travlt og jo hurtigere du kan finde frem til den data du skal bruge jo bedre. Vi bestræber os på altid at gøre SEO Monitor så let og hurtigt, at bruge som muligt.
Har du forslag til forbedringer hører vi naturligvis meget gerne fra dig. Smid en mail på: info@waimea.dk
Flere fede opdateringer på vej …
Vi har afsat budget i 2016 til at fortsætte den gode udvikling af SEO Monitor. Udover, at forbedre de eksisterende funktioner kan du forvente, at komme til at se:
Big (SEO) data – danske SEO-markedsanalyser
Med den efterhånden store, og stigende, mængde af danske websites og keywords som vi aktivt overvåger med SEO Monitor har vi fået adgang til en ufattelig spændende database. Det er Big Data. Big SEO Data.
Vi er igang med at udvikle værktøjer der kan lave den type analyser vi ønsker. F.eks. vil vi gerne se, hvilke danske websites der er gået mest frem eller tilbage efter en større Google eller Bing opdatering. Vi vil naturligvis dele disse SEO-markedsanalyser med dig.
Det bliver nogle helt unikke analyser vi kan lave. Ingen andre har så meget dansk indekserings-, backlink- og rankingdata på danske websites.
Positive “alerts”
Som nævnt ovenfor vil der også komme positive alerts – altså det modsatte af de advarsler du får nu. Opmuntrede beskeder om, at noget går godt. Et skulderklap i hverdagen 🙂
Google PageSpeed Insight rapport
Vi er i gang med at implementere Google PagSpeed Insight data på SEO Monitor. Du vil på samme måde, som med den nye Server Response Report få mulighed for at angive op til 5 URL’er, udover din forside, som automatisk analyseres med Google PageSpeed Insight hver gang dine rapporter opdateres.
De seneste anbefalinger fra Google til, hvordan hastigheden på dit website kan forbedres gemmes, så du direkte i SEO Monitor kan læse det – eller printe det ud til dine udviklere.
Det kan du naturligvis også bare selv gå over på Google PageSpeed Insight og gøre dette, men den helt store forskel er, at nu vil vil gøre det automatisk for dig – og endnu bedre, gemme historikken, så du kan se hvordan det udvikler sig over tid. Det får du ikke hvis du bare tjekker det manuelt i Google. Lad SEO Monitor klare det – så kan du bruge din tid på noget bedre.
Social Media Data
Vi abejder på, at inkludere nogle gode, valide sociale signaler på SEO Monitor. Det har været lidt en udfordring, at finde det vi var ude efter – særligt til en gratis service som SEO Monitor, hvor vi af naturlige årsager ikke kan betale de høje beløb, som API adgang til de store sociale databaser koster. Men vi er ved at have fundet nogle gode løsninger, som vi forventer kan komme på i løbet af 2016.
Bedre mobil understøttelse
SEO Monitor kan faktisk godt bruges på tablets og mobil, men vi indrømmer, at det ikke er perfekt. I 2016 vil vi gerne har forbedret det, så oplevelse på selv de små smartphones bliver ligeså god som på desktop.
Det er ikke så meget rapporternes tekster, små billeder og charts der er udfordringer – vi bruger et chart system fra Google som kan implementeres fuldt ud responsivt. Problemet er i højere grad de tabeller vi også bruger – særligt den store ranking tabel. De skal opdeles lidt for at kunne ses på mobil. Men som sagt, det forventer vi at løse i 2016
——
På trods af, at der kommer nye datakilder til – og andre med tiden kan forsvinde, så er det smarte ved SEO Monitor – og den beregningsalgoritme vi har opfundet, at hele agrigeringen og Visibility Score beregningen altid forbliver stabil på en normaliseret 0-100 skala. Nye datakilder kan ligges ind eller fjernes over tid uden at historikken forstyres. Det er skide smart.
SEO Monitor fortsætter med at være gratis!
En ting vi absolut ingen planer har om, at ændre på er, at SEO Monitor er helt gratis. Du kan være helt rolig, SEO Monitor fortsætter med at være gratis.
Det er naturligvis ikke bare fordi, at vi er så enormt flinke, at vi giver SEO Monitor væk. Vi er jo forretningsfolk. Vi ligger ikke skjul på strategien for SEO Monitor. Vi giver gratis adgang af to grunde:
- Fordi vi tror på, at større gennemsigtighed i SEO-markedet, SEO-arbejdet og generelt bedre SEO-værktøjer gør det mere attraktivt for flere, at gøre noget ved deres SEO. Vi gør kagen større, til glæde for alle.
- Fordi det giver os adgang til, at påbegynde en meningsfuld dialog med en masse af de danske virksomheder, der har fokus på SEO.
SEO Monitor skal ses som en fremstrakt arm. Vi giver dig et godt og brugbart værktøj, der kan gøre dit arbejde med SEO lettere. Det eneste vi beder om til gengæld er retten til, at kunne snakke med dig. Du er på ingen måde forpligtet til nogensinde at købe noget af os. Ja, faktisk ender de færreste SEO Monitor brugere med at gøre det og det er også helt fint.
Den sidste og måske vigtige grund til, at vi har lavet SEO Monitor er, at vi selv havde brug for et sådan værktøj til vores egne kunder. Der fandtes ganske enkelt ikke noget på markedet, der kunne leve op til vores høje faglige krav og specifikke behov til vores mange kunder. Det har vi nu. Vi bruger selv SEO Monitor dagligt på alle vores kunder.
Hvis du har andre spørgsmål til SEO Monitor, så se vores FAQ, send os en email eller spørg i kommentarfeltet nedenfor.
Hvis du ikke allerede har en SEO Monitor konto, kan du tilmelde gratis dig her.
Når du har tilmeldt dig kan du begynde, at overvåge alle de sites du ønsker – eller får adgang til andres overvågning, hvis de giver du adgang. Du kan også give andre – f.eks. kollegaer, adgang til de sites du har sat overvågning op af.
Christian Haugaard Brix skriver
Lækkert tool!
Eneste “mangel” (hvis man overhovedet kan snakke om det i et gratis produkt) er at begrænsningen med de kun ~ 20 søgeord. Overvejer i en freemium-model, hvor man kan få de 20 søgeord gratis, men så betale for at få monitoreret fx 200, 500 eller hvad mange af os nu engang har brug for?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tak 🙂
Vi havde i den første version af SEO Monitor – dengang det blev markedsført som “SEO Supporten”, en freemium model, men meget få ønskede at betale for de ekstra muligheder – herunder flere keywords. Så det kunne ikke betale sig.
Så, da vi alligevel valgte at kode hele systemet om – belært af de første års erfaringer, dropede vi freemium modellen … Og så alligevel ikke helt.
For der er den lille undtagelse på begrænsingen, at vi kan ophæve den for egne kunder. Så hvis du er kunde hos Waimea, så kan du godt få flere keywords overvåget – og det er jo også en slags freemium model 🙂