SEO 2016: SEO Forudsigelser for 2016
Det er svært at spå – specielt om fremtiden, som en klog mand sagde engang. Det har dog ikke tidligere holdt mig tilbage fra, at komme med nogle SEO-forudsigelser for det nye år, når vi nærmer os afslutningen af det gamle.
Og nu kaster jeg mig så ud i den risikable øvelse igen.
Der er nogle ret klare tendenser for udviklingen, som gør at jeg godt tør komme med nogle forudsigelser for SEO i 2016.
Jer der har fulgt mine skriverier på demib.dk igennem årene har måske set nogle af mine tidligere SEO forudsigelser. Jeg forudsagde bl.a. slagtningen af linkkatalogerne, udbredelsen af sociale signaler og sværere tider for prissammenligningstjenester. Det holdt stik.
Nu må vi så se, om jeg er lige så heldig i år …
Yes, den mobile revolution er kommet!
Jeg er jo så gammel, at jeg kan huske de mange gange hvor den mobile revolution er udråbt til at komme. Omkring årtisindskiftet var det WAP som mange troede blev det helt store gennembrud. Kan I huske det? Godt det samme, for det var noget lort og den mobile revolution udeblev da også. Flere gange derefter er der råbt “ulven kommer” uden at der er sket så meget og til sidst var der måske nogle som helt begyndte at tvivle.
Men forhåbentligt er tvivlerne efterhånden få! Den mobile revolution ER kommet. Det begyndte at tage fat i 2010. I 2011 oplevede mange sites en kraftig stigting, der fortsatte i 2012, 2013 og 2014. I dag har mange sites over halvdelen af alt deres trafik fra mobile enheder – smartphones og tablets.
Og det har søgemaskinerne naturligvis også indset. Deres brugere er også flyttet over på de mobile enheder og søgemaskinerne har i stigende grad tilpasset sig denne trend.
I praksis betyder det, at websites, der ikke fungerer særligt godt på mobile enheder taber søgemaskine-trafik. Der er jo ingen pointe i, at søgemaskinerne sender deres søgebrugere over på websites, når de søger fra en smartphone, hvis de ikke kan vises ordentligt på denne enhed. Så selvom dit website måske ranker rigtig godt når du søger på en desktop computer skal du ikke regne med, at det samme gør sig gældende, når man søger på en mobil enhed, hvis ikke dit website er optimeret til dette.
Kravene til mobil kvalitet vil i 2016 blive skærpet. Allerede i 2015 så vi hvordan et krav om en load tid for above the fold content på mobile enheder faldt til blot 1 sekund i Google. De mest mobilvenlige websites vil få lettere vil at ranke på mobile søgninger – der hvor væksten er størst.
Øget fokus på User Engagement
Jeg har i snart nogle år snakket og skrevet om, hvor vigtigt User Engagement data kommer til at blive, som en ranking parameter i søgemaskinerne. Noget er det allerede. Det er et af de stærkeste og reneste signaler om “kvalitet”, som søgemaskinerne har adgang til lige nu, så al logik taler for, at de vil bruge det meget mere, når deres teknik er klar til det. Og det tror jeg den i højere grad bliver i 2016.
I 2015 tog opmærksomheden omkring User Engagement for alvor fart. Det er blevet vidt og bredt diskuteret i debatter og på konferencer. Jeg tror de fleste i dag indser nødvendigheden af, at have øget fokus på dette område i 2016, for at fastholde, eller forbedre, din synlighed i søgemaskinerne.
Så hvis du ikke allerede er i fuld sving med, at optimere din User Engagement, så er det nu du skal igang med det! Du kommer med stor sandsynlighed til at miste synlighed i 2016, hvis du ikke gør det.
Teknisk kvalitet
Vi har gennem mange opdateringer i Google de sidste år oplevet, at de er blevet bedre til at gennemskue tekniske “fejl” og reagere på dem. Det betyder f.eks., at de er blevet meget bedre til, at filtrere Duplicate Content (DC) ud af deres index.
Google fortæller offentligt, at det betyder færre problemer for webmastere, for nu er Google blevet bedre til at filtrere “det forkerte” ud, så kun “det rigtige” kommer med. Men det er bare ikke hele sandheden.
For sagen er, at Google rigtig nok er blevet meget bedre til denne form for filtrering. De identificerer meget mere Duplicate Content. Men når de så skal lave filtreringen, og automatisk beslutte hvad der skal blive i indexet og hvad der ikke skal, så må vi konstatere, at de valg deres computere træffer langt fra altid er de mest optimale for lige dig.
Den eneste måde, du kan sikre, at du får indekseret lige det du vil – og ikke andet er, at sørge for, at du har et site der teknisk set er fuldkomen i orden – herunder også, at der ikke er Duplicate Content på det (og alle de andre SEO-tekniske detaljer).
En anden meget vigtig teknisk detalje, som har fået øget opmærksomhed i 2015 – og som jeg tror vil betyde endnu mere i 2016, er hastighed. Dit website skal være hurtigere! Hvis ikke du har arbejdet med målrettet hastighedsoptimering endnu, så er 2016 året, hvor du skal gøre det.
Det sidste tekniske SEO-aspekt jeg vil nævne i denne omgang er struktureret data (Schema.org) or Social META-tagging. Det er ganske vist ikke nyt, men dels mangler alt for mange sites fortsat at få disse standarder implementeret og dels forudser jeg, at søgemaskinerne – særligt Google, vil bruge denne data endnu mere aktivt i 2016, end nogensinde før. Så hvis ikke du allerede har styr på det er 2016 året hvor du absolut bør få det!
Video bliver vigtigere og vigtigere …
Jeg er ret sikker på, at vi i 2016 vil opleve endnu et år, hvor video i stigende grad vil blive brugt til mange forskellige ting – virksomhedspræsentationer, produktpræsentationer, instruktionsvideoer, undervisning, interviews, inspiration osv.
Der er et stigende ønske til – og forventning om, videoresultater på flere og flere områder. Nogle folk forventer, at kunne læne sig tilbage og nyde en video der forklarer dem, hvordan de steger en and, samler en Ikea reol, vælger den rigtige bil, eller køber det bedste hus – uden at blive snydt.
Ikke alle forventer video. Mange vil hellere have tekst, men der er en stigende gruppe af mennesker, som foretrækker video – og som i stigende grad får det. Hvis ikke hos dig, så hos en af dine konkurrenter.
Søgemaskinerne er også påvirket af den trend mod mere video. Video vises således ofte direkte i søgeresultaterne og mange søger direkte på bl.a. YouTube.
Så hvis du ikke allerede bruger video så bør du alvorligt overveje det! Hvis du allerede bruger video så skal du måske overveje, hvordan du kan bruge det mere og bedre – og få det optimalt optimeret til søgemaskinerne.
Fokus på kvalitet er nødvendig
Søgemaskinerne forsøger – og har altid forsøgt, at give deres søgebrugere, det de leder efter. Links til websites, der kan give dem de svar de søger. Den bedste kvalitet – de bedste links først.
Igennem tiden har søgemaskinerne set på mange parametre for, at vurdere kvaliteten af websites. De er gennem årene blevet bedre og bedre til det.
Søgemaskinerne er, og vil fortsat, blive bedre og bedre til at forstå både teknisk og redaktionel kvalitet – eller indikatorer på det. Jeg synes allerede nu, at vi har oplevet, at det kan være sværere og sværere, at slippe afsted med indhold af lav kvalitet. Det er oftere blevet lettere, at ranke med godt og engagerende indhold.
Google Hoaxs vil fortsætte
Jeg forudser, at Google i 2016 vil fortsætte – som de har gjort tidligere år, med at bortforklare uheldige søgeresultater på måder der ikke helt holder vand.
Indtil videre er det jo også gået godt nok. Pressen æder (i det store hele) råt, hvad Google siger. Da f.eks. J.C. Penney for et par år siden blev taget med bukserne nede – og tusindvis af Russiske crab-links, var det Google der rødmede. For de mange spam-links havde jo faktisk virket og givet J.C. Penneys fede rankings.
Men så trådte Googles P.R. afdeling ind. Efter de havde sikret sig, at der var ryddet op, melde de ud, at de ny havde lavet en algoritmisk forbedring, så den slags ikke kunne ske igen. Bulshit!
Jeg tror de fleste af mine kollegaer er enige med mig i, at der var tale om et “hand job” – der blev ryddet op manuelt, og så blev en “smart” algoritme tilskrevet denne bedrift – så vi andre skulle blive skræmt fra, at gøre noget lignende.
Du skal, som SEO-interesseret marketing-person, holde for øje, at det ikke nødvendigvis er alt, hvad Google siger, der er sandt. I sager som ovenstående – og der kommer sikkert også et par stykker i 2016, kan du ofte ikke regne med det Google siger er sandt. Forhold dig til virkeligheden – de resultater du ser og den måde Google faktisk agerer på.
5-600 opdateringer om året
Googe laver mange hundrede opdateringer hvert år. Bing kommer typisk med lidt færre, som så til gengæld indeholder lidt flere rettelser ad gangen.
Mange af disse opdateringer har dog meget lille, eller slet ingen betydning for SEO. Det er ofte små justeringer af hvordan søgeresultaterne vises eller filtreres. Så du skal ikke lade dig skræmme af det høje tal.
Men nogle opdateringer har en betydning for SEO. Nogle mere end andre. Og de er vigtige at forstå!
Hvis du vil sikre, at du I 2016 opnår samme gode – eller bedre, synlighed som I 2015, så er det vigtigt, at du følger med i udviklingen. Der kan komme ændringer, som det er vigtigt du reagerer på.
Vi følger, som de søgemaskinenørder vi er, naturligvis udviklingen løbende og rådgiver vores kunder i forhold til den nyeste viden.
Lars Meyer skriver
Fedt indlæg, og rart med nogen forudsigelser for 2016 som kan hjælpe lidt med prioriteringer og fremtidens seo-indsatser, så man kan være på forkant istedet for bagkant 🙂
Du nævner “social Meta-tags”, som er noget jeg aldrig rigtig har givet noget fokus, er der nogen gode artikler her på sitet eller andetsted som er værd at læse om det?
Mikkel deMib Svendsen skriver
Tak – og ja, der står lidt mere om det i vores store SEO-Guide her: http://www.waimea.dk/seo/ – under afsnittet om Teknisk SEO