SEO er ikke død – tværtimod!
Med jævne mellemrum er SEO erklæret død. Typisk har argumentet været, at Google nu er blevet for smart til, at man kan påvirke søgeresultaterne, at de gør alt hvad de kan for at holde på brugerne selv, at konkurrencen er for høj, eller at alle efterhånden bare klikker på annoncerne – frem for de organiske resultater.
Sandheden er dog, at SEO på ingen måder er død. Tværtimod. En større undersøgelse fra juni i år dokumenterer med al tydelighed, at værdien af SEO stadig er meget høj.
I dette indlæg vil jeg se lidt nærmere på undersøgelsen, hvorfor SEO bestemt ikke er død – og hvorfor nok aldrig sker.
De fleste klikker på de organiske resultater
Lad mig starte med en af undersøgelsens måske mest opsigtsvækkende resultater. For hver gang der klikkes en gang på en Google Ads annonce klikkes der 11,6 gange på et organisk resultat!
Så på trods af, at annoncerne bestemt fylder mere og mere i Google, så vælger mange (heldigvis) stadig at klikke på de organiske resultater.
Betyder det så omvendt at Google Ads er død? Nej, bestemt ikke. Der er så mange søgninger i Google at der er rigeligt med besøg at hente via både Google Ads og de organiske resultater.
Ref: SparkToro undersøgelse, juni 2019
Google forsøger at holde på brugerne
Undersøgelsen viser også, at Google rigtig nok forsøger at holde på brugerne ved at give dem svar direkte i søgeresultaterne, frem for at sende dem videre til de websites, som faktisk har skrevet svaret.
Det sker bl.a. med det som kaldes “Featured Snippts” – det som nogle gange også en “Answer Box”.
Nedenfor kan du se et eksempel på en søgning i Google på “Hvad betyder CPA”. Google har fundet det, som de mener er et passende svar i Waimeas ordbog, og bringer derfor direkte – øverst i søgeresultatet, svaret på søgebrugerens spørgsmål.
Det er både godt og skidt.
Det er naturligvis skidt, at Google “stjæler” vores indhold, giver søgebrugerne vores svar direkte på Google og de derfor måske i lidt mindre grad ender med at klikke sig ind på vores hjemmeside.
Men det er ikke kun skidt. For det har bestemt også en værdi, at blive fremhævet i Google på denne måde – i en fremhævet box, foran alle de andre, almindelige organiske resultater.
Vores mål med ordbogen her på Waimea er jo netop at fremhæve vores viden indenfor SEO, så folk kan se, at vi er eksperter på området. Det mål er svar-boksen med til at styrke. At vi så måske mister lidt kliks tæller naturligvis lidt ned, men alt i alt vil jeg mene at værdien af fremhævelsen modsvarer det.
I SparkToro undersøgelsen kan vi se, at der er en meget stor andel af “Zero Clicks” – altså søgninger der ikke fører til at søgebrugerne klikker sig videre til vores sites, og at det tal har været stigende over de seneste år.
Men det samlede antal søgninger stiger også. Meget. Andre undersøgelser tyder på, at der søges 10-20% mere hvert år, hvilket – i hvert fald i nogen grad, kompenserer for stigningen i Zero Clicks.
Google sender søgebrugere til egne produkter
Et andet argument for at SEO skulle være død er, at Google i stigende grad sender søgebrugerne til egne produkter, som Android, YouTube, Google Maps eller Chrome.
Undersøgelsen viser, at ud af alle søgninger hvor brugeren klikker på et link er det ca. 12% der går til et Google produkt. Det er naturligvis rigtig meget, men den gode nyhed er, at det ikke ser ud til at stige meget år for år.
Ikke desto mindre er netop dette noget som konkurrencemyndighederne i både USA og Europe er meget opmærksomme på. Google anklages for, at udnytte sin monopollignende status til at holde konkurrenter ude af de markeder de har produkter på. Jeg mener bestemt at der er hold i den anklage.
I værste fald (for Google) kan det ende med at Google tvinges til at opsplitte virksomheden, som man tidligere har set i USA. I Europa kan det føre til endnu flere bøder.
Konkurrencen er hård – men ikke umulig
Det sidste argument for, at SEO skulle være død er, at konkurrencen om at komme til tops i Google efterhånden er så hård, at det stort set er en umulig kamp.
Ja, ingen tvivl om at konkurrencen for at komme til tops i Google er blevet meget hårdere – år for år. Der er flere og flere website at konkurrere med og mange af dem er gode til søgemaskineoptimering.
Men konkurrencen er bestemt ikke umulig!
Her i Waimea arbejder vi med hundredevis af virksomheders optimering i Google. Og resultaterne taler deres tydelige sprog. Vi skaber hver dag masser af gode resultater. Det gælder både mindre virksomheder med keywords der er begrænset konkurrence på – og store kunder indenfor nogle af de mest konkurrenceprægede områder.
Min erfaring er helt entydigt, at man bestemt godt kan komme til tops i Google – selv på meget konkurrenceprægede søgninger. Det kræver naturligvis en del arbejde, men umuligt er det bestemt ikke.
Og nej, det handler ikke bare om at “manipulere” Google – og således heller ikke om Google er blevet for smarte til at man kan “snyde” dem. Det handler i meget højere grad om, at forstå hvordan Google fungerer som medie og så imødekomme det gennem en fornuftig optimering af de tekniske og redaktionelle forhold, som de ligger vægt på.
SEO dør aldrig
Nu skal man naturligvis passe på med at sige “aldrig”, men så længe der er søgemaskiner, lige så længe vil der eksisterer muligheder med SEO. Og jeg har svært ved at forestille mig, at vi helt kan undvære søgemaskiner.
Man kan på mange måde sammenligne Google med andre medier – som f.eks. aviser. Aviser består også af en blanding af redaktionelt indhold og organisk – redaktionelt, materiale.
Hvis en avis skærer alt for meget ned på artiklerne, og plastrer hele bladet til med reklamer, så vil de miste deres troværdighed som avis.
Det samme gælder for Google. Hvis reklamerne kommer til at blive alt for dominerende, eller de får held med at holde på alle brugerne selv, så mister de også deres troværdighed som søgemaskine. Og det tvivler jeg også meget på kommer til at ske.
Og ja, selvom konkurrencen nok vil blive ved med at stige i de kommende år er der jo altid et eller andet website der skal ligge nummer et, og det er ingen naturlov at det ikke skal være din virksomhed. Det kræver “bare” at du ved hvordan SEO skal laves, og afsætter de resurser der skal til for faktisk at opnå de ønskede resultater.
Har du brug for hjælp til SEO?
Hvis du har udfordringer med at blive synlig nok i Google, så er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Ring på 78 76 10 30, udfyld formuleren nedenfor eller skriv på info@waimea.dk.
Skriv en kommentar