Stefan Hansen
Stefan er konsulent hos Waimea, hvor han rådgiver vores kunder i Google Ads og SEO. Når du har Stefan i røret, kan du forvente at få en dybdegående beskrivelse af, hvilke online-resultater du har opnået i forløbet med os. Den gode dialog og gennemsigtigheden er vigtig, så du også kender fremtidens strategi for din synlighed på Google.
Stefan er som sprunget ud af et Matador-afsnit. Han er et af de få mennesker i Danmark, der stadig titulerer folk med ”De”, ”Hr.” og ”Fru”. Forestil dig en købmand i 40’erne i en landsby, hvor der står maltbolsjer på disken. Det er den fornemmelse af hygge og nærvær, der rammer dig, når du mødes af Stefans: ”Goddag, hvad kan jeg gøre for Dem.”