Pas på hvad du gør på nettet – det kan koste dig jobbet!
Din fremtidige arbejdsgiver, vil i høj grad anvende Google som en kilde, når de bedømmer, om du skal ansættes. Men hvordan ser det i dag ud, når du googler dit eget navn – og har du tænkt på, at du kan styre dele af dette selv?
Sådan får du thumbs up fra folk, der søger efter dig:
Jeg har opdelt dette indlæg i 4 steps, som hver tager fat i personal reputation management på Research, Strategisk, Taktisk og Operationelt niveau – dette kan ikke gøres fra den ene dag til den anden, så det er noget, du proaktivt bør starte med nu!
Research
Det hele starter med, at du får et nutidsbillede af hvilke søgeresultater der dukker op, når man vil søge efter dit navn.
Hvis dit navn er Anders Jensen, som er et navn du i skrivende stund deler med 34.251 andre jf. Danmarks Statistik, så bør du måske tage dette indlæg med et gran salt. Men er dit navn derimod meget unikt – ligesom mit – så bør du gøre alt, hvad du kan for at optimere dit ry.
Tilbage til din research.
1: Åbn din browser og tilgå et privat vindue – Google Chrome kalder denne tilstand et ”inkognitovindue”. På denne måde tilgår du Google med friske øjne og uden tidligere browser historik, personificering mm. Åbn Google Chrome, find menuen oppe i højre hjørne (de 3 vertikale prikker) og klik på ”Nyt inkognitovindue”, som vist herunder eller brug genvejen Ctrl+Shift N.
2: Gå ind på Google og søg efter dit eget navn i de forskellige varianter, der måtte være. Det vil sige, at hvis du har mellemnavne – så prøv at søge med alle dine mellemnavne og uden mellemnavne.
Du vil ikke altid få de samme resultater på Google. F.eks:
Bid mærke i at desto mere snæver søgningen bliver – desto færre resultater vil der være (fra 148.000.000 resultater til 4.280 resultater) jf. Google.
Hertil bør du spørge dig selv, hvor mange andre der hedder det samme som dig, når du bruger de forskellige varianter.
Du bliver nødt til at sætte dig ned og klargøre en strategi for at fylde så meget af Google, du kan – hertil bør du naturligvis være realistisk omkring, hvad der kan lade sig gøre. Men samtidig bør du selvfølgelig også tænke over, om man reelt vil søge efter en bestemt variation af dit navn for at finde resultater om dig.
3: Når du har klargjort hvilke af dine navne, som du vil optimere på, så kan du med fordel bruge et Excel ark til at strukturere dit research arbejde.
For hver variation af dit navn bør du i Excel-arket liste 10-20 af de søgeresultater, der måtte være. Hertil bør du samtidig lave en kolonne, der tager højde for, om det er noget, du vurderer er positivt (skal blive) eller negativt (skal væk).
Udover de forskellige søgeresultater der dukker op, bør du også se, om der kommer billeder af dig frem ved en billedesøgning – og om disse er billeder, du vurderer kan have en negativ indflydelse på dig.
Hvis du for eksempel finder billeder af dig selv som en partyabe med en flaske vodka op mod munden, så vil det nok ikke have en positiv indflydelse.
Dette gør du ved at lave de forskellige søgninger på dit navn og derefter tilgå Google’s billeder på søgeordet, men da Google er en universal søgemaskine, vil du nogle gange også kunne se dem i mellem de normale søgeresultater som et søgeresultat i sig selv.
Et lille eksempel på at strukturere Excel arket kunne være dette:
Husk på, at hvis de sociale medier er åbne, kan der godt ligge noget, der vil påvirke dig negativt. Hvis du for eksempel har en offentlig instagram, og der ligger billeder af dig, der ikke udstiller dig ”professionelt”, så vil det altså have en indflydelse.
Medmindre du altid ligger diplomatiske billeder op af dine husdyr, eller af den mad du spiser, så vil jeg anbefale dig at gøre din Instagram (og andre sociale medier) privat. Det er en indstilling, som flere sociale medier tilbyder, og som udelukker offentligheden fra ens profil. Således er det kun ens venner eller følgere, der kan se ens indhold.
Det bør dog bemærkes, at man altid bør tænke sig om før man poster noget på internettet. Hvis du ikke kan leve med, at dine kommende arbejdsgiver, familie eller andre kan se det – så bør du undlade at ligge det på internettet.
Sådan gør du research delen automatisk:
For at du ikke skal gå ind og lave samme søgninger i Google hver gang, kan du med fordel gøre processen automatisk ved at tilmelde dig en såkaldt ”ranktracking” service.
En ranktracking service kan dog være dyr – heldigvis har vi lavet en service, som du kan benytte dig af helt gratis.
Du kan tilmelde dig SEO Monitor, og tracke op til 20 søgeord og 10 konkurrenter – på denne måde kan du faktisk dække trackingen af hele side 1, 2 og 3 og dine forskellige variationer af navne. Klik her og opret en konto.
Når du i starten skal indtaste et domæne, kan du enten indtaste din egen hjemmeside eller et af de positive søgeresultater, som du ønsker skal være i toppen.
Søgeordene som du skal sætte ind, vil være de forskellige variationer af dit navn.
Konkurrenterne er de forskellige hjemmesider, der er i søgeresultaterne på side 1-2.
Når du har dannet dig et overblik, er du klar til at gå til næste fase.
Strategisk niveau
Strategien kortlægger i sidste ende, hvad dit output af arbejdet forventes at være.
Tænk dig om:
Hele strategien skal jo udmøntes på dét, som du har fundet frem til i din research – forventer du at være på side 1 på alle søgeordene, der er relateret til dit navn – er der nogle hjemmesider/søgeresultater, du vil ligge højere med end andre – hvem er dine konkurrenter mm.
Skriv det ned, gerne i dit research ark, så du kan danne dig et overblik over hele dit mål– og sørg for at være realistisk. Det er alt dét, du skal tage stilling til i din strategi – Keep it simple!
Taktisk niveau
Nu skal du til det sjove – men også det svære. For hvordan kommer du i praksis til at ligge højt på dit navn med de søgeresultater, som du ønsker er dér?
Først og fremmest bør du forsøge at ”fjerne” eventuelle negative søgeresultater. Det kan du gøre ved at skrive til redaktionen af den hjemmeside, som har indholdet.
Hvis dette ikke kan lade sig gøre, eller du ikke høre noget fra dem, bør du kende til ”right to be forgotten”.
Right to be Forgotten
I maj 2014 satte Den Europæiske Unions Domstol nye regler op for europæiske borgere – nemlig ”Retten til at blive glemt”. Det vil sige, at du som borger i EU lande har ret til at anmode om at blive slettet fra datakilder som f.eks Google.
I praksis vil det sige, at du har mulighed for at forespørge om fjernelse af eventuelle søgeresultater – om det bliver eksekveret er noget helt andet.
Google har en gennemsigtighedsrapport ift. fjernelse af søgninger under ”retten til at blive glemt”.
I skrivende stund har der været 26.376 webadresser, der er ønsket fjernet og 7.646 anmodninger om fjernelse i Danmark.
På nedenstående graf kan du se udviklingen over tid.
I Danmark har der samtidig været fjernet 47,8% af de søgeresultater, der har været henvendelser angående – 52,2% af henvendelserne har altså været afvist.
Så husk på: Det er ikke altid, du kommer til at få søgeresultaterne fjernet – det sker oftere, at din henvendelse rent faktisk vil blive afvist. Du kan selv se rapporten her (den opdateres konstant).
Du kan sende en anmodning til Google om at fjerne indhold indekseret i Google baseret på ”Right to be forgotten” her.
Du kan også anmode Google om at fjerne søgeresultater eller andet indhold, som Google’s produkter gør brug af (f.eks YouTube videoer) her.
Du har sikkert lagt mærke til nedenstående besked, når du har foretaget en Google søgning:
Denne optræder typisk når, man har anmodet om at fjerne søgeresultater, og der er eksekveret på det fra Google. Men i praksis vises beskeden på mange søgeresultater med navne, uanset om der reelt har været ønsket fjernelse eller ej.
Du bliver derfor nødt til at huske på, at selvom du faktisk får noget fjernet fra Google på en søgefrase af dit navn, så vil beskeden stadig fremgå på søgningen nederst på Google.
Det vil altså sige, at andre brugere af Google vil kunne se, at der har været nogle, der har bedt Google om at fjerne søgeresultatet, og dette er blevet eksekveret – men selvfølgelig ikke hvad der er blevet fjernet.
Såfremt ingen af delene går din vej, må du gå i gang med plan B: Få de negative resultater så langt tilbage i Google som muligt.
Du bør oprette nogle sider, som Google kan besøge og dermed trække ud i sit indeks – det kan være sociale medier, forum profiler, gæsteblogindlæg – men selvfølgelig også din egen hjemmeside.
Gør dig umage med at udfylde profilerne, og lav en god tekst til hver side, der omhandler dig, dine interesser og hvad der ellers kan være. Google kigger i høj grad på indhold, når de trækker siderne ind i deres indeks, og det er vigtigt de kan finde sammenhængen mellem dit søgeord og den side, som du ønsker skal dukke op.
Dit indhold bør altid være unikt for hver af de sider, som du vil lave. Hvis ikke det er unikt, så vil du ikke få en ligeså god effekt af det, da det ikke giver mening for Google at have det samme gentagende indhold i deres søgemaskine.
Det ville svare lidt til, at du gik på biblioteket og lånte 2 bøger med forskelligt omslag, men med præcis det samme indhold – meningsløst at tage med hjem.
Her får du 6 tips til sider, som du kan lave og komme frem på:
Lav en LinkedIn profil – hvis du ikke allerede har gjort det. LinkedIn ser desuden meget professionelt ud at blive fundet på – og er også et af de steder, dine kommende arbejdsgivere typisk kommer forbi.
Opret en LinkedIn her
Lav en Twitter profil. Her bør du udfylde lidt tekst, følge nogle mennesker der interesserer dig, og derefter kan du tage stilling til, om du vil være aktiv eller ej – uanset hvad skal du være lidt aktiv i starten, så Google let besøger din profil.
Opret en Twitter her
Opret dig på kommunikationsforum.dk – eller et andet fagforum. Kommunikationsforum er selvfølgelig mest relevant for folk, der interesserer sig for kommunikation og marketing, men der findes også mange andre forumprofiler, hvor du kan oprette dig.
Opret en profil her
Lav din egen hjemmeside. Det koster ingen penge om året at have en hjemmeside i drift, og i sidste ende behøver du i dag ikke at kode eller være designer for at lave den. Content Management Systems som WordPress har gjort hjemmesider til allemandseje, og hvis du ikke finder det intuitivt, findes der helt sikkert en guide til dig, så du kan komme i gang. Din hjemmeside bør enten være et ”online CV” eller måske en blog om noget, der interesserer dig. Du kan lave en gratis hjemmeside på WordPress eller Wix. Det bør dog bemærkes, at det ser mere professionelt ud, hvis man har sit eget domæne, og installere hjemmesiden derigennem.
Opret en Google+ profil – jeg ved godt, at det er et (for mange) ukendt og ikke mindst dødt socialt medie, som Google prøvede at pushe ud for nogle år tilbage. Men det findes stadig, og profilerne bliver selvfølgelig også indekseret i Google – og det er dit hovedmål her.
Opret en Google-konto her
Skriv en kommentar til dette indlæg – ja det lyder lidt tosset, men hvis du angiver hele dit navn tilknyttet en kommentar til dette indlæg, så vil Google højst tænkeligt tage det med. That being said – så kan du også vælge et andet indlæg. Det behøves ikke at være lige præcis dette, men Google tager også højde for kommentarer og navne i indlæg. Husk på at andre mennesker også kan læse dine kommentarer, så tænk dig om, før du skriver.
Hvor meget indhold du bør skabe afhænger af, hvor mange søgeresultater der i dag optræder på dit navn. Du bør altså tænke på hvilke muligheder der er og hvilke af disse, du er parat til at gribe.
Operationelt niveau
På det operationelle niveau skal du se det som et løbende arbejde. Jeg vil naturligvis gerne give dig et lille skub videre – men det er selvfølgelig også noget, som du bliver nødt til at gøre løbende.
Når du har fået skabt noget indhold, så er det ofte ikke nok i sig selv. Hvis det ikke er nok i sig selv, forstået på den måde, at dine ”nyskabte” sider ikke kommer op i søgeresultaterne, så bliver du nødt til at optimere autoriteten af disse sider – det foregår via links.
Det er dét, som man fagligt kalder for ”linkbuilding”, du bygger altså links til de URL’er, som du ønsker komme højere op i søgeresultaterne, da Google ser det fra anbefalinger fra website A til website B.
Jeg giver dig her 5 links, som du kan lave til dine nye sider om dig:
Alle 5 ovenstående er meget nemme at lave links fra – du skal i virkeligheden blot lave en bruger derpå og så tilføje et link.
Det er vigtigt, at de steder, hvor du fremadrettet tilføjer links, er tilgængelige for Google, så Google vil kunne se, at der er et link ind til den URL, som du ønsker optimeret.
Du skal naturligvis fortsætte dit arbejde med links og oprettelse af ”nye positive sider om dig” alt efter behov. Du bliver derfor løbende nødt til at holde øje med hvilke søgeresultater, der dukker op på dit navn.
Hvor lang tid processen varer er meget individuelt, men du kan altid regne med, at der går 3-6 måneder fra du starter til før, det vil blive ændret betydeligt.
Husk på, at selvom der ikke er negative søgeresultater på nuværende tidspunkt, kan de selvfølgelig stadig komme til. Ved at arbejde med personal reputation management allerede nu, kan du også komme eventuelle udfordringer med dette til livs.
Vi ønsker dig held og lykke med det hele!
Skriv en kommentar