Linkbuilding tip: Stil krav om permanente links! – Snyder din SEO-leverandør dig?
Har du købt assistance til linkbuilding? Har du oplevet, at dine links forsvandt, da du skiftede leverandør? Så er du ikke alene …
Alt for mange bliver desværre snydt og bedraget af deres SEO- og linkbuilding-leverandør. Først betaler du dem for, at skabe flere links til dit website og når samarbejdet så en dag stopper sletter din ex-leverandør de alle de links de har lavet igen – links som du har betalt dem for at lave til dig. Ikke overraskende kan det få katastrofale konsekvenser for din synlighed i Google!
Som en af markedslederne i SEO-branchen vil vi meget gerne slå et slag for, at denne praksis stoppes. Det er i bedste fald uhæderligt, i værste fald direkte ulovligt bedrageri og i alle fald dybt usympatisk!
Stigning i bedrageriske links
Jeg har I de sidste måneder oplevet flere og flere henvendelser fra frustrerede virksomheder, der har oplevet, at mængden af links til deres website – og deres samlede link-autoritet er styrtdykket, efter de opsagde samarbejdet med en SEO-leverandør.
Nedenfor kan du se, en meget typisk profil for sådan en kunde, som vi fik for nyligt. I juni påbegynder det bureau de har hyret arbejdet med linkbuilding. Det går, som du kan se, fint fremad. Måske lidt for hurtigt, men I hvert fald fremad. I løbet af august når de op på over 70 unikke domænelinks – fra de 20 de startede med.
Men i august opsiger kunden aftalen med deres linkbuilding leverandør og i løbet af de kommende uger forsvinder de fleste af deres links igen.
Det tager ikke meget research at konstatere, at stor set alle de links de fik var fra SEO-leverandørens eget netværk af mere eller mindre tvivlsomme blogs. Men alligevel … Kunden havde trods alt betalt for, at få dem oprettet og der var absolut ingen aftale om, at de skulle slettes igen, hvis kunden opsagde samarbejdet.
På trods af den tvivlsomme kvalitet af disse links så virkede de faktisk! Kunden havde fået lidt bedre rankings i takt med, at han fik de nye links. Og da de så blev fjernet forsvandt den nyvundne synlighed igen.
I februar påbegyndte vi så linkbuilding arbejde for kunden og som du kan se i slutningen af grafen går det nu fremad igen – omend i et lidt mere afdæmpet (og sikkert!) tempo – og naturligvis udelukkende med permanente links.
Problemet har nok altid eksisteret, men jeg synes det er i kritisk stigning.
Forlang diversitet i din linkbuilding!
Alt for mange SEO-bureauer laverer stadig meget ensidig linkbuilding. En del tilføjer blot kunderne til egne linknetværk og intet andet. Det er ikke godt nok!
Jeg har tidligere skrevet lidt om netop link-diversitet og vigtigheden af det i dette indlæg her på bloggen.
Der er ikke nødvendigvis noget galt i at du får nogle links fra din SEO-leverandørs eget netværk af sites, hvis de ellers er nogenlunde OK. Det må bare aldrig ende med, at du kun, eller primært, får links derfra!
Diversitet – en levende, organisk og naturlig linkprofil, er helt afgørende for success. Hvis du kører alt for hårdt på med ensidig linkbuilding ender det galt!
Forlang permanente links … på skrift!
Det burde ikke være nødvendigt, at forlange at det man køber ikke bliver “stjålet” tilbage igen af leverandøren, den dag du vælger en anden leverandør. Og ja, måske er den praksis også direkte ulovlig. Men hvem gider spilder måneder og år i det (dyre) civile retssystem? Jeg gør ikke.
Så desværre er det nok nødvendigt, at du begynder, at stille nogle mere præcise krav til de links, din SEO-leverandør og linkbuilder laver til dig. Som minimum bør du forlange:
- At der skabes links til dit website fra mange forskellige typer af sites med brug af mange forskellige linkbuilding-metoder, og at disse links (helt naturligt) inkluderer både image links, tekst links, NOFOLLOW links, FOLLOW links og mange andre links. Links til dybe sider og links til forsiden.
- At leverandøren aldrig sletter links de har lavet for dig – hverken på andres eller egne websites
Ingen, heller ikke dygtige SEO-specialister, kan naturligvis garantere dig, at alle de links der skabes aldrig slettes. Faktisk kan jeg garantere dig det modsatte – nogle links vil forsvinde over tid. Det kan være fordi et website nedlægges, laves helt om eller bare redigeres lidt. Det er helt naturligt.
Men det som en SEO- og linkbuilding-leverandør kan garantere dig er, at denne aldrig aktivt går ind og sletter de links du i første omgang har betalt for at få skabt. Den garanti bør du forlange, hvis du er den mindste smule i tvivl om den påtænkte SEO-leverandørs hensigter. Og hvis din linkbuilding-leverandør ikke vil garantere det, så bør du løbe skrigende bort med det samme!
– Forlang diversitet i din linkbuilding!
– Forlang permanente links!
Godt indlæg! Og hvor er det dejligt at Waimea, som et af de store bureauer i branchen, tager ansvar – og gør noget ved dem, som ødelægger det for os andre.
Thumbs up!
Super indlæg, og ikke mindst fordi, at det rent faktisk kommer fra et SEO bureau selv… Sådan! 🙂
Jeg har selv oplevet det samme hos et større aarhusiansk SEO bureau. Selve indholdet blev dog liggende; de fjernede blot de aktive links…
De får aldrig en krone af mig igen; lige så heller ikke de involverede personer, såfremt, at de måtte skifte til nyt bureau. Historikken følger en; uanset navnet på firmaet man sidder i…
Chris
Dårlig stil! Gjorde du noget ved det, Christoffer?
Hvad med at Waimea laver en liste over uetiske bureauer, så i kan hjælpe med at guide kunderne i forlængelse af denne post?
Jeg kan godt forstå ønsket, men desværre er det ikke rigtig muligt for os, at lave sådan en liste. Jeg har gennem tiden erfaret, at bl.a. Markedsføringsloven begrænser, hvad man som aktiv i et fag må sige om andre. Også selvom det de andre gør er både urimeligt og måske endda ulovligt.
Det bedste jeg kan gøre er, at gøre folk opmærksom på de faldgrupper der måtte være og ruste jer alle sammen til at stille de rigtige spørgsmål og og krav.
At slette links umiddelbart efter et kundeforhold er helt uhørt – det burde kunne retsforfølges uden at have set kontrakten! Man køber et stykke arbejde – man betaler ikke MENS man har et tilhørsforhold af én eller anden art.
Godt indlæg, Svendsen – god tone! 🙂
Jeg anede slet ikke at der var nogen der gjorde sådan noget! Helt skandaløst!
Jeg forstår slet ikke hvorfor man som bureau synes det er smart. Først og fremmest bruger man tid på at fjerne sine links igen. Dernæst giver det ikke ligefrem god omtale, og man kan da være helt sikker på, at kunden ikke vender tilbage for at købe noget i fremtiden. Og det ry og omdømme man får kan da virkeligt heller ikke betale sig.
Godt tips at få det på skrift! Hvis man alligevel skulle komme i problemer, og leverandøren fjerner sine links når aftalen opsiges, hvad kan man så gøre?
Jeg har lige oplevet, at et SEO-bureau som jeg tidligere har arbejdet sammen med har fjernet links på nogle af mine webshop-kunder. Det får mig virkelig op i det røde felt og lyst til at kontakte og advare SEO-bureauets øvrige kunder. Det er heldigvis ikke svært at se hvem de arbejder for, da de jo er søde at linke til deres kunder i deres artikler. Bare en tanke…;-)
Man skal naturligvis altid passe meget på før man anklager nogle, men det lyder da også umiddelbart skidt.
Der kan dog være helt legitime grunde til at links, som et bureau har lavet, forsvinder. Ingen kan garantere, at et link og et website til tid og evighed vil eksistere. Det kan være links fra websites der lukker, links fra websites der dropper de sektioner, eller redigerer siderne om, det kan være links der ikke længere er aktuelle fordi relationen er væk osv.
For mig er det mest afgørende, at et bureau man har betalt for at lave noget linkbuilding naturligvis ikke efterfølgende skal gå ind aktivt og fjerne de links igen.