Korrekt håndtering af sidenummereringsresultatsider (Pagineringssider)

Sidenummereringsresultater eller pagineringssider er resultatsider, der strækker sig over flere sider. Det er nok de færreste af os, der har websites, der ikke gør brug af denne funktion og der er da heller intet galt i den.

Det er sådan set best practice for opdeling af lange kategorisider, der ellers kan blive for uoverskuelige og indeholde for mange links – hvilket ikke er hensigtsmæssigt for hverken brugere eller søgemaskiner.

Kan give problemer

Sidenummereringsresultatsider kan, og vil give problemer med din indeksering, hvis det ikke håndters korrekt. Det kan også være skyld i at Google Panda, tager et kærligt kig på dit website og herefter giver dit website et slap i søgeresultaterne.

Hvad er sidenummereringsresultater?

Et sidenummereringsresultat er som sagt en side, der strækker sig over flere sider. Det kunne være en meget lang artikel, der simpelthen er for lang til at blive vist som et enkelt dokument. Det kan også være, at man af strategiske årsager vælger at lade sine artikler dele op over flere sider for, at generere flere sidevisninger. Det kender man fra de fleste online medier, der lever af annonceindtægter.

Hvad er problemet med sidenummereringsresultater?

Sidenummereringsresultater er i princippet blot duplikerede versioner af den primære side, som ofte vil siden bære samme sidetitel og fremvise samme navigation og eventuel samme brødtekst. Den eneste forskel er, at der forefindes flere resultater af samme skuffe.

Har du derfor en kategori, der strækker sig over 40 sider, der måske indeholder 10 artikel-snippets på hver side, så har du i princippet 40 identiske sider og den slags bryder Google sig ikke om. Det er nemlig sider, der ikke byder på noget unikt men som blot viser kategoriseret indhold.

Gamle løsninger

For en efterhånden del år tilbage, var den bedste løsning på håndteringen af denne problematik, at man indsatte en nummerering af siden i både brødteksten og i sidetitlen, så Google og de andre søgemaskiner forstod, at der var tale om en ny side – på trods af at resten af indholdet var identisk. Det kunne eksempelvis gøres ved at man skrev ”Side 4 ud af 20” i sidetitel og brødtekst.

Den nye forbedrede løsning

Google annoncerede i februar 2009 på deres officielle blog, at de nu understøttede canonical tag. Dette var nu den foretrukne funktion til håndtering af duplikerede sider, som af forskellige årsager ikke kunne håndteres teknisk. SEO-branchen tog hurtigt tagget til sig og det blev især populært til håndtering af forskellige varianter af produkter på eksempelvis webshops, der var stort set identiske, men måske blot var en anden farvevariation.

Ved brugen af canonical tag, indsættes tagget på alle identiske eller næsten identiske sider og peges herefter over på den primære URL, som man ønskede skulle være i indekset. Alle andre variationer ville Google så se bort fra var dupletter. Tagget kunne dermed også bruges til sidenummereringsresultater, hvor alle sidenummereringsresultater pegede på den primære side, der blev yderligere opdelt over flere sider.

Som en lille sidenote, er det sjovt at se tilbage på hvordan Google startede deres blogindlæg med sætningen ” Carpe diem on any duplicate content worries: we now support a format that allows you to publicly specify your preferred version of a URL.” – hos Waimea Digital og i tidligere virker har vi set utallige eksempler på at Google ikke altid lytter til canonical tag.

Nu skal man så også huske på, at når man benytter canonical tag fortæller man Google noget, man dikterer det ikke som det ville være tilfældet med et noindex eller ved brug af robots.txt. Det var Google også så venlige at oplyse i selvsamme blogindlæg, men det gik forbi manges næser og rigtig mange påstod i en årrække at canonical tag var den bedste løsning til håndtering af duplicate content, og lad os lige få det slået fast med det samme, en total udelukkelse af duplikerede sider eller omskrivning er altid den bedste løsning – alt andet er lappeløsninger.

Den korrekte håndtering af sidenummereringsresultater

Den 15 september 2011 smed Google en ny løsning op på deres blog, denne gang var der tale om funktionen rel=”next” og rel=”prev”.

Med Rel=”Next” og Rel=”Prev” fik vi endelig en løsning der kunne indikere forholdet mellem URLer i en nummereret serie. Tagget gjorde det med andre ord muligt at konsolidere indekseringsegenskaber som indgående links, fra en side der strækker sig over flere. Hvilket betyder, at linkværdi der sendes til de paginerede versioner af siden, nedarves til den primære side.

Hvordan benyttes tagget?

På den første side, indsættes følgende i kildekoden, hvis du ikke kan finde et plugin til formålet, der findes mange og de findes til stort set alle populære CMS-systemer.

<link rel="next" href="http://www.eksempel.dk/artikelnavn&side=2” />

Dette er blot et eksempel på koden, skal du implementere det, skal du huske at bruge din egen URL-struktur og ikke ovenstående.

På side 2 skal der nu peges på den primære side med link=”prev”, hvis vi bruger samme stuktur som i ovenstående eksempel vil det se ud således: – har du en tredje side skal rel=”next” også indsættes på side to:

Rel=”Next/Prev” er også kun et hint, men Google lytter til det!

Selvom rel=”next” og rel=”prev” også kun fungerer som et hint, finder vi i praksis at Google lytter til det og håndterer siderne korrekt. Derfor bør du så vidt muligt altid benytte denne funktion, til at kæde dine sidenummereringsresultater sammen. Er det af en eller anden årsag ikke muligt for dig, bør du bruge en kombination af canonical tag og indsættelse af sidenummerering i sidetitel og brødteksten.