Hvad med den lille virksomhed, Google?
Er AdWords efterhånden ved at blive for kompliceret? Er det bevidst, eller er alle de tilkomne features virkelig en nødvendighed før, at den enkelte annoncør kan optimere sine kampagner og dermed få det bedste ud af annonceringen?
Hvem kan egentlig drage fordel af det her ”spil” og hvad med de små virksomheder?
Det skal vi se nærmere på i dette indlæg.
Jeg har i en rum tid undret mig over, hvorfor Google konstant kommer med så mange niveauer for dataopsamlinger og generelt nye features til Google AdWords.
En ting jeg tror, kunne være årsagen er, at Google gerne vil gøre deres interface så fancy, med så mange sammenligningsmuligheder af data som muligt, så de enkelte annoncører er mindre tilbøjelige til, at bruge tid og penge på konkurrerende annonceringsplatforme, som f.eks. Bing*. Er det tilfældet, betyder det altså, at Google vinder den uofficielle krig om, hvem der har flest features tilgængelig.
En fordel, som Google opnår er, at konkurrenterne har mere fokus på at udvikle enkelte features eller sammenligningsmetoder til data, i stedet for, f.eks., at udvide deres netværk af partnersites eller andre ting, som rent faktisk kunne gøre en forskel og være med til at øge deres markedsandel markant.
Skulle Bing* virkelig frem på markedet, burde de, som jeg ser det, fokusere langt mere på, at skabe deres egne produkter, muligheder for datasammenlig og i det hele taget være mere selvstændige – altså skabe deres egen røde tråd i stedet for, at kopiere Google step for step – feature for feature.
Hvad med de mindre virksomheder, Google?
De store virksomheder tænker muligvis ikke så meget over det, eller også gør de, fordi de selv har været i samme båd, dengang de sad i et kælderværelse og levede af leverpostejsmadder og havregrød. Men de små virksomheder sidder altså virkelig i saksen her!
De er ikke professionelle marketingfolk. De har ikke økonomien til at lade et bureau stå for annonceringen. Og de har slet ikke tiden til, at forsøge at stå for det selv – men det bliver de nødt til. Desværre ender det ofte ud i frustrationer omkring, hvorfor f… de ikke bare kan få lov til at betale hvad koster, og så få deres annoncer vist!
Lad mig lige understrege, at det er altså ikke deres skyld, at det ofte ender sådan – Det er ene og alene Googles skyld! Faktisk synes jeg, det virker som om, at Google VIL have en hovedrolle i enten opsætning eller administration af den enkelte AdWords-konto, så de kan opsætte generiske search, med udvalg fra display, annoncer op, eller komme med deres varme anbefalinger om, at du blot skal hæve din CPC, hvis du ikke synes, at dine annoncer vises ofte nok.
Google AdWords interface og Google generelt som annonceringsplatform, er efterhånden ved at blive for kompleks. For i modsætning til flere konkurrerende platforme kan du ikke bare, med Google AdWords, have tilgangen ”nu lægger jeg mine penge – Google viser mine annoncer – Google tager mine penge” – Giv nu for f… den lille virksomhed en chance her!
Slap nu af med kvalitetsresultatet, Google!
Det kan ikke undgås, der er problemer med annonce-kvaliteten. Det kan ikke undgås, det er svært at administrere alle konkurrenter. Det kan ikke undgås, at enkelte søgeord på den ene eller den anden måde overlapper hinanden.
Problemet er bare, det skal du undgå. Ellers kaster Google de helt lave tal efter dig ift. Quality score og så kan du lige så godt lukke og slukke din AdWords-konto igen! Jeg synes Google er alt alt for hård mod den lille webshop, der ihærdigt prøver at sammensætte ærlige kampagner, og nå ud til potentielle kunder.
Så nu, hvor Google ikke vil, så lad mig give dig nogle 5 hurtige råd til, hvordan du kommer godt fra land, med Google AdWords.
Step 1: Lav en liste med ALLE de søgeord, du overhovedet kan komme i tanke om – også ental- flertalsformer, synonymer og evt. Fejlstavninger. Smid dem ind i et Excel ark.
Step2: Gå ti https://adwords.google.com/ko/KeywordPlanner/Home for at undersøge søgevolumen på de enkelte ord. Vi er, i første omgang, kun interesseret i, at annoncere på de søgeord, der giver mest mening og har størst volumen. Copy/paste alle dine søgeord ind i keyword planner og tjek søgevolumen. (husk at vælge Danmark og dansk i indstillingerne)
Step 3: Tag de udvalgte søgeord over i et nye Excel ark og inddel dem i emner. F.eks.: sælger du vvs-artikler har du måske både toiletter og vandhaner. De skal ligge i hver deres kampagne. Husk nu at du måske også har synonymer, der giver mening for din annoncering. Det kunne var wc og armatur, i dette tilfælde – de skal altså have deres egen annoncegruppe. Split dine søgeord op så meget du kan. På den måde kan du bruge de enkelte søgeord i dine annoncetekster.
Step 4: HUSK at bruge søgeordstyper! Dem vil jeg ikke forklare her – Du kan læse om dem her på bloggen: https://www.waimea.dk/blog/ppc/9-almindelige-adwords-fejl.html
Step 5: Annoncerne er det, som du præsenterer til de brugere, der søger i Google. Det er derfor vigtigt at du er kort og præcis i dine budskaber. Du har kun begrænsede tegn, så vær skarp. Derudover skal du sørge for, at din landingsside giver mening ift. Det, som du lover i din annonce. 3 ting skal hænge sammen her: Søgeord-annoncetekst-landingsside – Dette er MEGET vigtigt.
Der er ikke tale om, i denne artikel, at du skal holde dig fra Google AdWords, blot at du tænker dig om, når du bruger det. Stol ikke altid på at Google vil dig det bedste ift. Opsætning af din AdWords-konto og gør dig grundige overvejelser om, hvorvidt andre annonceringsplatforme, kunne være mere relevante for dig. Hvis du bruger Google AdWords, så følg de 5 simple råd til, hvordan du kommer godt fra start.
*Bing (tidligere Live Search, Windows Live Search og MSN Search) er den nuværende, 2009, søgemaskine til internettet fra Microsoft. Bing blev præsenteret af af Steve Ballmer fra Microsoft den 28. maj 2009 og var online den 3. juni 2009.
Kilde: wikipedia.org
Simon skriver
Du har fat i noget! Tror dog også bare de forskellige PPC netværks skal passe på ikke, at fokusere for meget på fede funktioner.
Luciano Bellacci skriver
Hej Simon,
Det mener jeg også, jeg har 🙂 Det er netop en del af pointen, at de enkelte PPC-platforme bør fokusere på sig selv, frem for alt. Bing følger, som jeg ser det, bare i Googles Fodspor. De udvikler en feature, når Google gør det (hvis de altså kan) De burde se indad og udvikle deres eget interface og ikke udelukkende lege “copycat”. Det er en ret bekymrende udvikling, at bare fordi Google er markedsledere indenfor PPC, så følger man i deres fodspor. Det er ikke en særligt revolutionerende eller innovativ tankegang at have. Og jeg tror bestemt ikke, det er måden at få en større markedsandel på – tvært imod.