Folketingsvalg 2019 – Partier Usynlige i Google
På trods af at de fleste partier i dag har meget fokus på de digitale medier er konklusionen i en omfattende undersøgelse som Waimea Digital har udarbejdet, at de er så godt som usynlige i Google.
Partier og politikere er generelt meget aktive på bl.a. Facebook og Twitter, og optræder beredvilligt i den omfattende mediedækning af valget. Det er godt. Men når det kommer til deres egne hjemmesider – der er det eneste sted hvor de har den fulde kontrol over indholdet , halter det noget.
Vores undersøgelse viser, at vælgerne foretager op imod 15 millioner søgninger i valget på de vigtigste valgtemaer, men det er i meget lille grad partierne der dukker op i Google.
På denne side har vi samlet den data der ligger til grund for undersøgelsen og vores kommentarer til resultaterne.
Indeks
- Hvorfor er det vigtigt for de politiske partier at blive fundet i Google med deres egne hjemmesider?
- Valgets temaer og søgninger i Google
- Partier medtaget i analysen
- Ranking Hitlister – hvem vinder valget i Google?
- Valgtema: Klima
- Valgtema: Velfærd
- Valgtema: Udlændinge
- Hvorfor ranker partiernes websites så dårligt i Google?
- Alle undersøgelsens keywords
Hvorfor er det vigtigt for de politiske partier at blive fundet i Google med deres egne hjemmesider?
Rigtig mange vælgere følger debatter på de sociale medier, i TV, radio og den journalistiske dækning i de store medier. Men mange leder også selv efter informationer og svar på vigtige spørgsmål i valget. Det sker i høj grad gennem Google.
Faktisk søges der flere millioner gange i Google op til valget på ord og fraser der har med valgets vigtigste temaer at gøre. Spørgsmålet er bare, hvilke kilder der linkes til som svar.
Vores undersøgelser viser at det er de store nyhedsmedier der dominerer søgeresultaterne på de relevante søgninger. I de artikler der dukker optræder politikerne og partierne naturligvis, og man kunne derfor argumentere for, at de har en høj synlighed i Google.
Problemet – set fra politikernes side, er bare at de ikke har kontrol over nyhedsmedierne. De kan ikke være sikker på at blive hørt der hvor de ønsker det, og den journalistiske behandling af deres udtalelser farver naturligvis det endelige indtryk.
Det er kun på partiernes egne hjemmesider, at de har fuld kontrol over det de vil sige, og hvordan de vil sige det. Det har derfor en høj værdi for partierne at de (også) selv dukker op i Google, når folk søger på de politiske emner de har fokus på.
Valgets temaer og søgninger i Google
Med baggrund i mediedækkede undersøgelser af danskernes hovedfokus i valget har vi definere dette valgs vigtigste temaer som:
- Klima
- Velfærd
- Udlændinge
Med udgangspunkt i de udvalgte temaer har vi undersøgt, hvordan vælgerne søger i Google efter informationer om disse. Vi har anvendt data fra Google via deres Keyword Planner værktøj og analyseværktøjet Ahrefs.com.
Vi har alene medtaget de mest søgte søgeord, som vi har vurderet det er sandsynligt vælgerne vil bruge og filtreret alle søgeord fra der inkluderer de enkelte partier og politikeres navne. Resultatet er 557 søgeord fordelt på de tre temaer med samlet ca. 278.000 søgninger pr. måned.
557 søgeord er naturligvis kun toppen af isbjerget. I praksis søger vælgerne med 10-tusindvis af varianter. Men det er vores erfaring at et sådan udvalg af “top-søgeord” giver et godt billede af, hvem der er mest synlige på hele området.
Samlet set udgør en analyse af topord typisk 2-10% af den totale mængde af søgninger. Vores vurdering er derfor, at der op til Folketingsvalget 2019 søges mindst 3-15 millioner gange på de udvalgte temaer. Dertil kommer de øvrige poltiske emner, der ikke er en del af de vigtigste temaer.
Partier medtaget i analysen
Vi har medtaget alle de opstillede partier til Folketingsvalget 2019. Nedenfor vises de, med link til deres hjemmesider, i bogstavrækkefølge.
- Socialdemokratiet (A)
- Det Radikale Venstre (B)
- Det Konservative Folkeparti (C)
- Nye borgerlige D
- Klaus Riskær Pedersen (E)
- Socialistisk Folkeparti (F)
- Liberal Alliance (I)
- Kristendemokraterne (K)
- Dansk Folkeparti (O)
- Stram Kurs (P)
- Venstre (V)
- Enhedslisten Ø
- Alternativet (Å)
Ranking Hitlister – hvem vinder valget i Google?
Vi har analyseret hvilke websites, der er mest synlige i Google og Bing på tværs af de tre temaer og udvalgte søgeord. Resultatet er samlet i tre top 100 hitlister – en for hvert valgtema.
Hitlisterne er beregnet med en algoritme, der tildeler forskellige værdier, alt efter hvor højt et website ranker på hvert af de udvalgte søgeord. En placering som nummer et giver 100 point, en placering som nummer to lidt mindre og så fremdeles. Og placeringer i Google vægtes naturligvis meget højere end Bing.
Alle point, for alle de unikke websites der er fundet, på tværs af alle de søgeord der indgår i et emne, er herefter regnet sammen og normaliseret på en skala fra 0-100.
Den samlede værdi – kaldet Absolut Ranking Score, hvert enkelt website får, fremgår af hitlisten. (den orange bar – det første tal.). Denne score kan bruges til at se, hvordan den reelle samlede synlighed er for det enkelte website på Ranking Hitlisten, på tværs af de udvalgte søgeord.
For at opnå 100 i den Absolutte Ranking Score skal et website ligge nummer 1 på samtlige søgeord, så det sker næsten aldrig.
Udover den absolutte værdi beregnes også en relativ værdi (grønne bar – det andet tal). Det website med den højeste Absolutte Ranking Score får en værdi på 100 og de efterfølgende en relativ værdi til dette. Det kalder vi den Relative Ranking Score. Den Relative Ranking Score gør det lidt lettere at se, hvor langt de enkelte websites synlighed ligger fra hinanden.
Nedenfor kan du se en samlet tabel der viser hvilke partiers website der er at finde på de tre emne-hitlister:
Enhedslisten er det eneste parti, der er repræsenteret i en top 100 på alle tre valgtemaer. Ganske vidst ikke med en imponerende høj placering, men trods alt på tværs af alle tre. Indenfor klima-området er de det eneste parti der er med i top 100 på trods af, at 11 ud af de 13 partier mente de var det parti med mest fokus på netop klima og miljø, da partilederne blev spurgt i den første partilederdebat.
På velfærdsområdet stikker Socialdemokraterne markant ud med en placering som nummer 27. Kun Enhedslisten og De Konservative er også med her – omend lidt længere nede, som nummer 70 og 89.
Kun på udlændingeområdet er de fleste partier (lidt) med. Her er 9 ud af de 13 partier repræsenteret i top 100.
Det er mildt sag ikke noget imponerende resultat. Lidt længere nede vil vi se lidt nærmere på, hvorfor partier ikke klarer sig bedre i Google end de gør.
Nedenfor kan du se en top 10 for hver af de tre valgtemaer, Ingen af partierne er som sagt, at finde på dem. De største danske medier dominerer i høj grad resultaterne.
Valgtema: Klima
Du kan se den fulde top 100 hitliste for klima-området her.
Valgtema: Velfærd
Du kan se den fulde top-100 hitliste for velfærds-området her.
Valgtema: Udlændinge
Du kan se den fulde top-100 hitliste for udlændinge-området her.
Wikipedia og nyhedsmedierne ligger ikke så overraskende i toppen af hitlisterne. Indenfor skatteområdet er det heller ikke overraskende at se skat.dk eller Borger.dk.
Hvorfor ranker partiernes websites så dårligt i Google?
Vi har analyseret nogle af de vigtigste faktorer for om et website kan ranke godt i Google, for at identificere de mulige forklaringer på at partiers trænger så dårligt igennem i søgeresultaterne.
Partierne har en høj autoritet
En af de vigtigste faktorer for, at ranke godt i Google er, at websitet har en høj autoritet. Autoritet beregnes på baggrund af hvor meget andre omtaler websitet og linker til det.
Analysen viser at alle de gamle partier har en overraskende høj autoritet, der kan på højde med mange af de største danske medier, som Weekendavisen, SE og Hør og mange regionale aviser. Fundamentet for at kunne trænge igennem i Google er derfor absolute til stede.
Den høje autoritet kan til dels tilskrives at partierne har været meget aktive i blandt andet de sociale medier. Det er godt. Men de får så bare ike udnyttet denne autoritet i Google godt nok.
God mobilvenlighed og nogenlunde hastighed
Et par af de andre meget vigtige tekniske faktorer for, om et website kan ranke godt i Google er, om det er mobilvenligt og hurtigt. Også her klarer de fleste partiers websites sig faktisk udmærket.
De har alle sammen websites der kan opfattes som mobilvenlige, omend der er enkelte ting som AMP de kunne udnytte mere.
Hastigheden halter lidt for nogle og særligt på for mobilbrugerne er mange af de politiske partiers website for langsomme. Det er med til at hæmme deres synlighed i forhold til de store medier.
Spredte tekniske fejl og svagheder
Ved det sidste Folketingsvalg lavede Venstre den alvorlige fejl – i forhold til deres synlighed i Google, at de skiftede website på dagen for udskrivelse af valget. Så i praksis stod de med et helt nyt website da valgkampen gik igang.
Denne gang har De Radikale lavet lidt den samme fejl. Når man går ind på forsiden af deres website: radikale.dk, så omstilles man til deres nye kampagnesite på valg.radikale.dk. Undersider på det “gamle” website kan man dog stadig tilgå. Strategien virker således meget lidt gennemtænkt – i hvert fald i forhold til Google.
Valgkampens absolut største Google-fejl finder vi dog i det nye parti Stram Kurs. De har implementeret en spærring af både Google og alle andre søgemaskiner og agenters adgang til deres website via Robots.txt standarden.
Stor forskel på mængden af indhold
Man kan sammenligne en indekseret side i Google lidt med en lotterikupon. Jo flere kuponer man har, jo større chance er der for at vinde. I teorien, i hvert fald. For som vi kan se af analysen er mange “lotterikuponer” ikke altid lig med en høj synlighed. Hvis man kun køber “nitter” – hvis der er tekniske svagheder, eller mangel på indholdsmæssig målretning, så er indeksering af mange sider intet værd.
Der er meget stor forskel på hvor meget indhold de forskellige partier har publiceret på deres websites, i en form der kan crawles og indekseres af søgemaskiner som Google.
I bunden af listen finder vi Stram Kurs, der med deres blokering af Google ikke har fået nogle sider fra deres domæne crawlet. Google har dog alligevel – alene baseret på links til deres sider, indekseret nogle få sider, men da de ikke har kunne tilgå indholdet ved de i praksis intet om siderne og kan derfor heller ikke rigtig matche dem på relevante søgninger.
I den modsatte ende af listen finder vi Alternativet som har hele 164.000 sider indekseret. Men indholdet matcher tilsyneladende ikke vælgernes søgninger, eller også er de ramt af andre svagheder. I hvert fald giver de mange sider sig ikke udslag i en høj synlighed.
Lidt anderledes forholder det sig for Enhedslisten, der med over 43.000 indekserede sider i Google ligger nummer to på listen. De er, som nævnt, det eneste parti der formår at trænge igennem indenfor alle tre valgtemaer. Så her ser det ud til, at de får lidt mere ud af de mange sider.
Der kommunikeres for lidt i øjenhøjde med vælgerne
Med udgangspunkt i en høj autoritet burde de politiske partier kunne ranke bedre i Google. Naturligvis ville det øge deres chancer hvis de også lige fik de små svagheder på hastighed og mobiloptimering på plads, men alt i alt kan man godt undre sig over hvorfor de trænger så dårligt igennem.
Vores bedste bud på en forklaring er, at de politiske partier i for høj grad kommunikere i paroler frem for at tale i øjenhøjde med vælgerne. Det er journalisterne nok generelt bedre til end de politiske partiers kommunikationsfolk.
Paroler og de store flotte ord virker godt i reklamer, men folk søger ikke sådan.
Alle undersøgelsens keywords
Nedenfor har vi samlet alle de keywords, der indgår i undersøgelserne af de tre udvalgte valgtemaer.
Politisk valgtema: Velfærd
Nedenfor finder du alle de søgeord vi har medtaget i analysens del om velfærd
- sundhed
- pension danmark
- pensionsalder
- topskat
- velfærdsstaten
- folketingsvalg
- folkeskolen
- ghetto
- erhvervsuddannelser
- folketingsvalg 2019
- barsel
- ungdomsuddannelse
- seniorførtidspension
- forsikring og pension
- skattelettelser
- pensionsalder danmark
- skolereform
- ulighed i sundhed
- velfærdsstaten i danmark
- ghettoer i danmark
- løn under barsel
- pensionsalder i danmark
- ghettoer
- folkeskolereform
- arbejdstid
- seniorpension
- mænd på barsel
- pensionsreform
- sundhedspolitik
- pensionsalder folkepension
- fakta om pension
- sundhedsreform 2019
- barsel selvstændig
- barsel mænd
- tilbagetrækningsreform
- ældrepleje
- øremærket barsel
- ghetto i danmark
- sundhedsreform
- barsel mand
- topskattelettelser
- hvad er en ghetto
- barsel fædre
- velfærdsstaten udfordringer
- minimumsnormeringer
- fair pensionsalder
- pensionsalder 2019
- ghetto liste
- ghetto danmark
- skattelettelser betydning
- ny pensionsreform
- velfærdsstaten i fremtiden
- ghetto betydning
- mad til ældre
- øremærket barsel til mænd
- su loft
- barsel til mænd
- mænd barsel
- tidlig pension
- ældremad
- ugentlig arbejdstid
- pensionsalder 2025
- barsel for mænd
- normering i daginstitutioner
- læringsmiljø i daginstitutioner
- differentieret pensionsalder
- fleksibel arbejdstid
- arbejdstid i danmark
- senior pensionsordning
- danske ghettoer
- ny pensionsalder
- lavere skat
- ældrebyrden velfærdsstaten
- sundhedsvæsen og sundhedspolitik
- social sikkerhed
- boligpolitik
- skolepolitik
- hæve pensionsalder
- mænd og barsel
- seniorførtidspension for nedslidte
- danmarks ghettoer
- privat ældrepleje
- sundhedsreform danmark
- ny pensionsalder 2019
- ventetider hospitaler
- regeringens sundhedsreform
- barsel mænd og kvinder
- afgifter på cigaretter
- ventetider på hospitaler
- ventetid på hospitaler
- tidlig pension hvordan
- ny pensionsordning
- sundhedspolitik danmark
- hvad er seniorførtidspension
- ældrepleje i danmark
- ny sundhedsreform
- barsel mænd løn
- mere barsel til mænd
- hvad er social sikkerhed
- nomering vuggestue
- cigaretafgifter
- ny pensionsreform 2019
- vuggestue nomering
- su politik
- nomering børnehave
- tidligere pension
- dagtilbud nomering
Politisk valgtema: Klima
Nedenfor finder du alle de søgeord vi har medtaget i analysens del om klima
- co2
- solceller
- bæredygtighed
- registreringsafgift
- vindmøller
- elbiler
- vedvarende energi
- biodiversitet
- klimaforandringer
- solenergi
- forurening
- varmepumper
- atomkraft
- bølgeenergi
- biogasanlæg
- co2 udledning
- elbiler 2019
- vindmøller i danmark
- hvad er bæredygtighed
- co2 neutral
- elbiler i danmark
- fossile brændsler
- miljøpolitik
- forurening af grundvand
- hvad er vedvarende energi
- elafgift
- vindmøllepark
- hvad er pesticider
- havvindmøller
- skat registreringsafgift
- kollektiv trafik
- registreringsafgift nedsættelse
- afgift på elbiler
- atomkraft i danmark
- plastik forurening
- hvad udleder mest co2
- klima debat
- rent drikkevand
- biogasanlæg i danmark
- co2 udledning danmark
- udledning af co2
- elbiler afgift
- klimapolitik
- hvor mange vindmøller er der i danmark
- registreringsafgift elbiler
- vedvarende energi i danmark
- afgifter på elbiler
- hvad er klimaforandringer
- pesticider i grundvand
- forurening i havet
- forurening i danmark
- klimaforandringer konsekvenser
- klima danmark
- hvad er klima
- elektrisk energiteknologi
- solenergi danmark
- fordele og ulemper ved vindmøller
- kødfri dag
- co2 udledning transport
- energiteknologi
- pesticider konsekvenser
- solenergi i danmark
- klimaforandringer i danmark
- vejr og klima
- registreringsafgift biler
- fn klimamål
- fordele og ulemper ved atomkraft
- pesticider i drikkevand
- dieselbiler forbud
- ny registreringsafgift 2019
- co2 neutralt
- klimavenlig mad
- hvad er biodiversitet
- hvilke lande udleder mest co2
- dieselbiler fremtid
- vindmøller energi
- klima i danmark
- solceller i danmark
- solceller tilskud
- drikkevand i fremtiden
- drikkevand i danmark
- kystnære vindmøller
- ulemper ved vindmøller
- energiaftale
- menneskeskabt drivhuseffekt
- naturlige klimaforandringer
- registreringsafgift nedsættelse 2019
- pesticider i landbruget
- menneskeskabte klimaforandringer
- drikkevand for fremtidige generationer
- havvindmøllepark
- forurenet drikkevand
- vindmøller fakta
- registreringsafgift elbil
- fakta om vindmøller
- brændeovne forurening
- klimalov
- co2 afgift
- fordele og ulemper ved solenergi
- vedvarende energi fordele og ulemper
- co2 forurening
- hvad betyder biodiversitet
- bølgeenergi i danmark
- bil forurening
- miljømæssig bæredygtighed
- plastik forurening i havet
- økologisk bæredygtighed
- hvor meget strøm producerer vindmøller i danmark
- fordele ved vindmøller
- tilskud til solceller
- danmark vedvarende energi
- finanslov registreringsafgift
- dansk solenergi
- hvad er årsagen til klimaforandringer
- forurening af drikkevand
- atomkraft danmark
- registreringsafgift finanslov
- vindmøller danmark
- grønne biler
- eu miljøpolitik
- antal vindmøller i danmark
- rent drikkevand i fremtiden
- grundvand forurening
- fordele ved atomkraft
- forurening af grundvand konsekvenser
- klimamål
- regeringens klimaudspil
- vedvarende energi danmark
- elbil registreringsafgift
- konsekvenser af klimaforandringer
- brændeovn forurening
- afgiftsfritagelse elbiler
- kystnære havvindmøller
- elbiler vs benzinbiler
- landbrug forurening
- vindmøller fordele og ulemper
- bæredygtighed betydning
- elafgift 2019
- klimaforandringer vandstand
- klimaudfordringer
- miljøbeskyttelse
- rent drikkevand i danmark
- vedvarende energi i danmark statistik
- grønne afgifter biler
- flydende vindmøller
- klimapolitik danmark
- bæredygtighed i danmark
- grøn fond
- co2 reduktion
- pesticider i grundvandet konsekvenser
- er atomkraft vedvarende energi
- klimavenlig kost
- havvindmøller i danmark
- forurening af vandløb
- klimaforandringer danmark
- danmarks klimapolitik
- bølgeenergi danmark
- atomkraft fordele og ulemper
- fosile brændstoffer
- sprøjtegift i landbruget
- klimavenlig
- afgifter på dieselbiler
- klimaforandringer menneskeskabte
- ulemper ved vedvarende energi
- global opvarmning menneskeskabt
- fossile brændstoffer og vedvarende energi
- biodiversitet i danmark
- bølgeenergi fordele og ulemper
- co2 forurening biler
- økologi og bæredygtighed
- pesticider i vand
- klimaforandringer fakta
- solenergi i fremtiden
- solenergi i danmark fakta
- forurening af søer
- årsager til klimaforandringer
- transport forurening
- forurening af havet
- miljøpolitik i danmark
- forbud mod dieselbiler
- eu’s miljøpolitik
- elbiler forurening
- fns klimamål
- danmarks klimamål
- eu klimapolitik
- dansk miljøpolitik
- forurening fra biler
- dansk atomkraft
- landbrug forurening grundvand
- placering af vindmøller i danmark
- fly forurening
- klimaudspil
- sprøjtegift i grundvandet
- solenergi fakta
- forurening af grundvand i danmark
- forurening i vand
- økologi og biodiversitet
- hvorfor ikke atomkraft i danmark
- kød klimabelastning
- forurening i landbruget
- bidød
- hvorfor har vi ikke atomkraft i danmark
- biler forurening
- hvad er miljøpolitik
- bæredygtighed i landbruget
- sprøjtegift i drikkevand
- grønne afgifter på biler
- olieproduktion i danmark
- industri forurening
- miljø og forurening
- bæredygtighed landbrug
- diesel eller benzin forurening
- vand forurening
- kollektiv trafik københavn
- biogasanlæg danmark
- biodiversitet betyder
- danmark atomkraft
- er naturgas vedvarende energi
- biomasse vedvarende energi
- eu klimamål
- kød forurening
- investering i vedvarende energi
- dansk olieproduktion
- pesticider i danmark
- lov om vedvarende energi
- pesticider i økologisk landbrug
- bølgeenergi fakta
- danmarks miljøpolitik
- unge klimaråd
- fn’s klimamål
- klimaråd
- investering i solenergi
- co2-udledning
- menneskeskabt global opvarmning
- pesticider i drikkevand konsekvenser
- pesticider grundvand
- økonomisk vækst og bæredygtighed
- bæredygtighed energi
- økologi bæredygtighed
- pesticider forurening
- danmark co2-udledning pr. indbygger
- klimabelastning
- nye regler for dieselbiler
- danmarks klimamål 2050
- vedvarende energi og fossile brændstoffer
- biodiversitet landbrug
- pesticider landbrug
- olieproduktion danmark
- menneskeskabt co2 udledning
- klimalov danmark
- danmark klimamål 2030
- reduktion af co2
- pesticider økologi
- solenergi vedvarende energi
- klimamål danmark
- klimavenlig rejse
- danmarks klimamål 2020
- dansk olie og gasproduktion
- energiaftale 2020
- forbrugerens klimapåvirkning
- sprøjtegift grundvand
- klimabelastning kød
- eu’s klimamål
- fn klimamål 2030
- klimamål 2020
- ingen benzinbiler i 2030
- vedvarende energ
- forbud benzinbiler
- klimaforskning danmark
- ny energiaftale
- klimaudfordringer danmark
- klimabelastning fødevarer
- den grønne klimafond
- energiforskning
- dieselbiler vs benzinbiler
- klimapåvirkning
- oksekød klimabelastning
- forbud mod benzinbiler
- klimaforskning
- flyskat
- elbiler benzinbiler
- økologi klimabelastning
- fond til grøn omstilling
- fødevarer klimabelastning
Poltisk valgtema: Udlændinge
Nedenfor finder du alle de søgeord vi har medtaget i analysens del om udlændinge
- islam
- integration
- assimilation
- lindholm
- terror
- flygtninge
- danskhed
- opholdstilladelse
- permanent opholdstilladelse
- integrationsydelse
- sjælsmark
- flygtninge i danmark
- kvoteflygtninge
- indvandrere
- grænsekontrol
- asylcenter
- danske værdier
- muslimer i danmark
- retssikkerhed
- terror i danmark
- burka forbud
- lindholm ø
- hvor mange muslimer er der i danmark
- integration i danmark
- hvad er danskhed
- udrejsecenter sjælsmark
- udviklingsbistand
- starthjælp
- hvad er integration
- antal muslimer i danmark
- assimilation betydning
- hvor mange flygtninge er der i danmark
- udlændingepolitik
- indvandrere i danmark
- islam i danmark
- udrejsecenter
- øen lindholm
- sjælsmark kaserne
- grænsekontrol danmark
- social integration
- hvad er islam
- lindholm flygtninge
- udlændinge i danmark
- uledsagede flygtningebørn
- tørklæde islam
- syriske flygtninge
- integration og indvandring
- hvor mange indvandrere er der i danmark
- flygtningebørn
- integrationsydelse sats
- lindholm udrejsecenter
- integration betydning
- sjælsmark udrejsecenter
- antal flygtninge i danmark
- flygtninge statistik
- flygtningepolitik
- assimilation integration
- asylcentre
- integration i eu
- muslimsk tørklæde
- hvad er assimilation
- hvad betyder integration
- flygtninge krisen
- asylcentre i danmark
- forbud mod burka
- hvor mange går med burka i danmark
- flygtninge ø
- flygtninge i job
- flygtninge danmark
- kriminelle indvandrere
- hvad er integrationsydelse
- burka forbud danmark
- hvor mange udlændinge er der i danmark
- antal indvandrere i danmark
- hvad er kvoteflygtninge
- center sjælsmark
- hvorfor kommer flygtninge til danmark
- flygtningedebat
- invandrere
- integration af flygtninge
- indvandrere kriminalitet
- kriminalitet indvandrere
- eu flygtningepolitik
- danskhed definition
- hvad er retssikkerhed
- fn flygtninge
- udvisning af kriminelle udlændinge
- integrationsproblemer
- dansk grænsekontrol
- udviklingsbistand danmark
- hjemsendelse af flygtninge
- udrejsecenter lindholm
- flygtninge kriminalitet
- hvad er danske værdier
- indvandrere i arbejde
- starthjælp satser
- de danske værdier
- starthjælp kontanthjælp
- kvoteflygtninge danmark
- dansk udviklingsbistand
- grænsekontrol i danmark
- grænsekontrol tyskland danmark
- indvandrere danmark
- definition af danskhed
- dansk flygtningepolitik
- fn kvoteflygtninge
- dansk udlændingepolitik
- stram udlændingepolitik
- lov om retssikkerhed
- flygtningebørn i danmark
- starthjælp integrationsydelse
- danske værdier og normer
- danmarks udviklingsbistand
- danmark kvoteflygtninge
- danskhed og danske værdier
- uledsagede flygtningebørn lovgivning
- danmarks flygtningepolitik
- unge indvandrere
- indvandrere i danmark antal
- uledsagede flygtningebørn i danmark
- flygtninge og indvandrere
- invandrere i danmark
- indvandrere og efterkommere
- danske normer og værdier
- uledsagede flygtningebørn statistik
- illegale indvandrere
- danmark udviklingsbistand
- kvoteflygtninge definition
- hjemsendelse af asylansøgere
- hvor mange kvoteflygtninge modtager danmark
- indvandrere på kontanthjælp
- arbejdsløshed indvandrere
- kriminelle flygtninge
- vestlige indvandrere
- strammere udlændingepolitik
- hjælp flygtninge i nærområder
- arbejdsløshed blandt indvandrere
- flygtningepolitik i danmark
- hvad er udviklingsbistand
- hvad er de danske værdier
- sjælsmark kaserne udrejsecenter
- børn i asylcentre
- indvandrere i dk
- udrejsecenter sjælsmark.
- flygtninge på langvarig starthjælp
- danmarks udlændingepolitik
- lukning af asylcentre
- flygtninge fn
- højreorienteret udlændingepolitik
- hvem får integrationsydelse
- udlændingepolitik debat
- 500 kvoteflygtninge
- hvor mange invandrere er der i danmark
- fn kvoteflygtninge danmark
- eu udlændingepolitik
- løsning på integrationsproblemer
- udlændingepolitik danmark
- indvandrere flygtninge
- forskel på flygtninge og indvandrere
- flygtninge og kriminalitet
- kriminalitet flygtninge
- hvem bor på udrejsecenter
- kriminalitet blandt invandrere
- invandrere kriminalitet
- udvisning af flygtninge
- muslimer kriminalitet statistik
Skriv en kommentar