Hvordan skriver jeg unikke TITLEs til tusindvis af produkter eller andre sider på mit site?
På store websites med tusinder eller millioner af websider er det naturligvis ikke realistisk, at du skal skrive alle TITLEs (og META-tags) i hånden. Dette gælder både for store produktkataloger, online debatter og andre store og dynamiske websites.
Der er flere måder at automatisere dette på, men det er langt fra sikkert, at du har praktisk mulighed for at benytte dig af dem alle.
Når TITLEs og META-tags skal automatiseres, tages der udgangspunkt i de informationer, du har om den enkelte side. Det kan være informationer som: Sidens overskrift, teksten på siden, kategorien den ligger I, tilknyttede emneord eller tags eller produktets navn, produktkode, produktkategori og pris.
Ud fra dette kan du, hvis dit system ellers giver dig teknisk mulighed for det, lave et lille script, hvor du opbygger dine TITLEs (eller META-tags) ud fra en kombination af database data og faste tekster. Det kunne for eksempel se således ud:
Navnene, der er indrammet med [ ], er eksempler på datatyper, der er tilgængelige på den pågældende produkt-side.
Det er som regel en god idé at udforme en række forskellige scripts til hver side og så prøve dem af på et udvalg af sider.
Som regel er det nødvendigt med forskellige scripts til forskellige sidetyper. For eksempel: Produkter, produktkategorier, artikler osv.
Skriv en kommentar