Hvad koster god SEO? Og hvor meget skal jeg bruge?
Dit behov for ressourcer afsat til SEO, afhænger af din virksomhed, derfor er svaret svævende: Et sted imellem ikke ret meget og en hel masse.
Det er meget forskelligt hvad det koster, at lave god SEO på forskellige websites alt efter forudsætninger, ambitioner, udfordringer og så naturligvis, hvor meget du selv har lyst og mulighed for at lave, og hvor meget du skal betale dig fra at få andre til at gøre for dig.
Nogle klarer sig med en bog som min SEO 2.0. Med den i hånden og en hel masse hårdt arbejde, så kan du komme rigtig langt. Det koster kun 1.500 kroner.
Nogle vælger at abonnere på en service som SEO Supporten, der kan give yderligere hjælp. Det koster sådan ca. 500 kr. pr. måned.
Så er der nogle der vælger at få lidt assistance med analyser, strategier eller problemløsninger. Det kan koste fra nogle få tusinde kroner og op til mange hundrede.
Nogle virksomheder bruger kun få tusinde kroner om året på SEO eller mindre og klarer så det meste selv. Andre virksomheder bruger millioner.
Den store forskel på SEO og det meste anden markedsføring er, at der kun er 10 pladser på side 1 på hver keyword søgning. Er du ikke blandt de 10, er du så godt som usynlig på den søgning. Der er slet ikke samme firkantede begrænsninger med de fleste andre medier.
Det betyder så også, at du først rigtigt begynder at se afkastet af din investering i SEO, når du begynder at dukke op blandt de 10 første på i hvert fald nogle af dine vigtige keywords.
Har du ikke de nødvendige ressourcer der skal til, at få nogle top 10 placeringer, så skal du lade helt være med at spilde pengene på SEO! Der er så godt som ingen værdi i for eksempel at forbedre dine rankings fra nummer 1000 til nummer 100. Selvom man kunne argumenterer for, at det er en forbedring på 10 gange, så er markedsførings-effekten og -værdien af det så godt som nul.
Så en god måde at vurdere hvor meget du skal ofre på SEO er ved at estimere, hvor meget dine konkurrenter bruger baseret på de resultater, som du kan se, at de opnår. Hvis du har færre ressourcer at bruge end dem, skal du være tilsvarende dygtigere for at kunne konkurrere, og det er ikke altid realistisk.
Skriv en kommentar