Effektiv Linkbuilding – glem Google!
En af de mest effektive måder, at skabe links til dit website, der faktisk skaber værdi er helt at glemme alt om Google.
Ja, du hørte rigtigt. På trods af, at jeg (måske med en vis ret) er kendt som Google- og SEO-nørd, så vil jeg faktisk anbefale, at du tænker lidt mindre på Google, når du skal lave linkbuilding, og meget mere på en række andre ting.
I dette indlæg vil jeg se lidt nærmere på baggrunden for denne anbefaling …
Hvad er værdien af links?
Længe inden Google, og de søgemaskiner der før dem, begyndte at bruge links som en ranking faktor havde links også en værdi. Vi var faktisk en del, der allerede dengang arbejdede på at skabe links til vores og kundernes website. Og hvorfor så det?
Mange har tilsyneladende glemt det i dag, men et godt link – et link der optræder i den rette kontekst, og som fremgår som en spændende reference, kilde eller uddybende henvisning, får faktisk folk til at klikke på det. Og de folk der klikker på det er stærkt motiverede til at læse det, der står på den side de klikker sig ind på. Motivationen er mindst lige så høj, som havde de fundet linket i en Google-søgning.
Man kan med andre ord betragte et link – en simpel hyperlinket teksthenvisning, for en reklame. Og hvis du måler på værdien af sådanne velplacerede “tekstreklamer”, så kan de faktisk være meget høje. Nogle gange højere end den indirkte værdi, de samme links kan have i Google.
Som et godt eksempel har vi en større kunde, som vi igennem længere tid har lavet bl.a. linkbuilind for. Det går rigtig godt med det, og de har gode placeringer i Google. Men en dag, da vi besluttede os for, at se lidt nærmere på den “rå” værdi af de mange gode links de har fået – altså, hvor mange af dem, der havde klikket på et af dem, som også var endt med at købe noget, blev vi alligevel lidt (postitivt) overrasket.
For de viste sig, at denne kunde, der driver en webshop, have omsat for ikke mindre end 20 millioner kroner, henover det forløbne år, alene på baggrund af henvisninger fra andre sites. Altså links.
Uden at gå i detaljer med, hvor meget vi fakturerer denne kunde, kan jeg godt afsløre, at det er en hel del mindre end 20 millioner kroner om året! Deres ROI på linkbuilding – alene set ud fra værdien af de besøg disse links giver, overstiger langt deres omkostninger til linkbulding.
Og dertil kommer så, naturligvis, den værdi det har for dem i Google …
Google vægter gode links
De fleste der har haft bare den mindste smule berøring med linkbuilding ved, at Google i de sidste mange år har arbejdet på at blive bedre til at skille skidt fra kanel – også i forhold til links.
Der er mange links som det ikke giver mening at tillægge en værdi, og dem forsøger Google at filtrere ud. Omvendt er der også mange links, som det er fornuftigt at tillægge en større værdi. Dem forsøger Google at identificere.
En faktor for et links værdi er naturligvis hvilket site linket kommer fra. Sådan har det været i mange år. Et link fra f.eks. dr.dk er mere værd en et link fra faster Oda’s lille familieblog. Men det er langt fra den eneste faktor Google ser på i dag.
Allerede i 2009 tog Google patent på ideen om, at tillægge links, som folk faktisk klikker på, en større værdi, end links som ingen klikker på. Så enkelt, logisk og klogt! For det er jo ret indlysende, at links på en side, som folk faktisk klikker på, alt andet lige, nok er en mere relevant henvisning (eller “stemme”, som Google også omtaler links), end et link som ingen klikker på, eller overhovedet ligger mærke til.
Og så er vi tilbage til mit argument i indledningen …
For, når Google vægter links, som folk faktisk ser og klikker på højere end links, som ingen synlighed og respons får, så kan det betale sig lidt at glemme Google i din linkbuilding og i højere grad arbejde med links, som var det udelukkende den reklamemæssige værdi de giver.
Det betyder ikke, at du ikke skal arbejde på at få links fra de mest kendte og læste websites. Tværtimod. For et velplaceret, redaktionelt link på et meget besøgt website som dr.dk, vil naturligvis give mere opmærksomhed og kliks, end et link på et website som næsten ingen kender, eller besøger.
Pointen er, at du i langt højere grad skal have links ind der hvor folk ser dem, og du skal arbejde på, at der skabes en reel motivation for at linket er der, og at folk gider følge det.
Mål værdien af dine links
Som en logisk konsekvens af, at du bør have mere fokus på at de links du får skaber mere opmærksomhed og direkte besøg vil jeg anbefale, at du også begynder at måle den direkte værdi af dine links.
Hvis du bruger f.eks. Google Analytics er det meget enkelt. Under “Anskaffelse -> Al trafik – > Kanaler” kan du få en oversigt over, hvordan trafikken til dit website fordeler sig. Og hvis du har sat mål eller e-handelssporring op (hvilket jeg absolut anbefaler, at du gør!), kan du også se hvor mange der konverterer og værdien af disse konverteringer.
Nedenfor kan du se et eksempel fra vores eget website. Jeg har slørret nogle tal, da jeg ikke deler al data. Vi har ikke webshop, så vi måler kun henvendelser, men i den yderste kolonne til højre kan du se, hvordan det fordeler sig.
Du skal være opmærksom på, at nogle af de besøg der står under “Direct” godt kan være henvisninger. Det skyldes at det ikke er altid, at der sendes den nødvendige “henvisnings-data” med, når folk klikker på et link.
Som du kan se er konverteringerne fra Direct og Referral blandt de bedste, hvilket understreger min påstand om, at måtivationen er mindst lige så høj, som når folk søger. I dette tilfælde endnu højere.
Alt i alt får vi stadig det største antal konverteringer fra organisk søgning, men det er fordi vi har så mange gode rankings, og derfor meget trafik den vej. Men hvis vi ser på den rå værdi af de besøg vi får, er links fra andre websites noget af det bedste.
Det skal også bemærkes, at vi kun måler udfylding af formularer via Google Analytics. Mange ringer til os, men det sporer vi med et andet system. De samlede konverteringer er derfor noget højere.
Ring og få en snak …
Du er meget velkommen til at kontakte os på info@waimea.dk eller 70 22 80 82 og få en snak med en af vores konsulenter, hvis du har brug for hjælp eller inspiration til din linkbuilding.
Når nu Google tillægger det stor værdi, at folk klikker på et link, betyder det så at nofollow links også begynder at have en værdi?
Jeg mener altid at NOFOLLOW links har givet en vis værdi og i takt med, at de er blevet implementeret så bredt (og i høj grad forkert) tror jeg værdien vil stige.