Luciano Bellacci vender hjem!
For Waimea er det en nyhed af de helt store, at vores gamle kollega Luciano Bellacci endelig vender hjem. Han var en af de drivende kræfter bag Waimea, da vi blev etableret tilbage i 2014. I 2017 smuttede han ud på en misforstået dannelsesrejse, men nu er han endelig tilbage i folden, hvor han igen er klar til at give 360 graders rådgivning. Dét er et ret stort scoop både for Waimea, for vores kunder, men også for mig personligt. Luciano har igennem seks år været en tæt sparringspartner og en god ven. Jeg glæder mig til, at han skal være del af min hverdag – også på vegne af Waimea. Hvis du ikke allerede kender Luciano, så kan du hurtigt komme til det. Læs her hvad du kan forvente med Luciano 2.0.
Her ser du Luciano, umiddelbart før han forlader Waimea i 2017. Vi gav ham en sort Waimea-polo, så han altid ville mindes hjem. Jeg har aldrig været i tvivl om, han selv ville finde vejen.
Velkommen tilbage Luciano!