Black Friday nok mere Slow Friday
De store onlinevarehuse har ikke lært af de sidste års fiaskoer. Tilbudsjægerne må igen i år forberede sig på massiv ventetid, nedbrud og skuffelser, når Black Friday starter i morgen ved midnat.
Waimea Digital spår, at fejlene kommer til at koste dyrt i omsætning og renommé.
Black Friday er lige om hjørnet. Den amerikansk inspirerede forbrugsfest ventes i år at tiltrække mere end en fjerdedel af de danske forbrugere. Der er ingen tvivl om, at to af Danmarks største aktører på markedet for forbrugerelektronik, Elgiganten og POWER, kommer til at nyder godt af fænomenet. Ikke mindst på nettet hvor en stor del af annoncekronerne lægges.
Tidligere har begge virksomheder døjet med, at få webbutikkerne til at håndtere den store kundestrøm. Alligevel viser en hurtig undersøgelse af butikkernes responstid her dagen før premieren, at de ikke har lært af tidligere års fejltagelser. Sidste år var netop Elgiganten og POWER blandt de webbutikker, der oplevede nedbrud. Jeg kunne faktisk ikke selv komme ind på siderne sidste år.
Og selvom butikkerne muligvis har opjusteret beredskabet, så er siderne i sig selv så langsomme, at det kommer til at koste omsætning og trafikpropper.
Begge sider ligger og roder med tunge billeder og loadhastigheder i omegnen af et par sekunder. Og det på en helt almindelig dag. Samtidig kommer størstedelen af trafikken i dag fra tablets og mobiltelefoner, og her er problemet særligt slemt for begge butikker.
Ifølge Google, der globalt råder over det mest komplette statistiske materiale for websiders performance, skal loadtiden ned under et sekund for at være tilfredsstillende. Blot ½ sekunds forsinkelse koster op mod 20% af trafik og omsætning.
Amazon, der af mange betragtes som verdensmestre i e-handel, anslår, at så lidt som 0,1 sekund kan mærkes på omsætningen.
Så selvom det måtte lykkes at styre de hundredetusindevis af onlinekunder ind i en form for køsystem, tyder noget på, at der er gået lidt vel meget discount i virksomhedernes netbutikker. I hvert fald kunne de sikre sig en væsentlig større omsætning ved at se på hastighederne.
I mellemtiden må vi kunderne nok væbne os med tålmodighed. Jeg er stadig klar kl 00.01
Hastighedstest med Google PageSpeed Insight
Google Pagespeed insight viser den samlede hastighed, på en skala fra 0-100, på de websidee du tester – HTML, billeder osv. samlet, sådan som brugerne oplever det. Målingen viser både hastigheden for desktop og mobile brugere. Dette måleværktøj er ret god til at se på den samlet oplevelse forbrugeren.
https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/?hl=da&url=http%3A%2F%2Fwww.elgiganten.dk%2F
https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/?hl=da&url=https%3A%2F%2Fwww.power.dk
Hastighedstest med Pingdomtools
https://tools.pingdom.com/#!/ezIq5i/https://www.power.dk
https://tools.pingdom.com/#!/bAA0XF/http://www.elgiganten.dk/
Kilder
- http://linc.ucy.ac.cy/publications/pdfs/2011-Profit-aware.pdf
- http://www.bitcatcha.com/blog/2015/every-millisecond-counts-why-i-created-bitcatchas-server-speed-checker/
- https://www.power.dk/black-friday-2016/
- http://www.computerworld.dk/art/235645/elgiganten-dk-blaest-bagover-af-black-friday-besoegende-vi-havde-ellers-stresstestet
Skriv en kommentar