På besøg hos Google – 3 dage i GooglePlex Mountain View
Grundet vores fantastiske resultater med Google AdWords havde Google inviteret os 3 dage, med alt betalt, til deres hovedkvarter i San Jose Californien.
Dette var selvfølgelig en forkælelsestur fra Googles side og jeg må sige, det virkede.
Svar på spørgsmålet: Hvad heder Googles nye moderselskab? – Skriv dit svar i kommentarfeltet nedenfor og vær med i lodtrækningen om den Google Cardboard som vi fik med hjem fra Google. Læs mere om Google Cardboard nedenfor …
De af os der har arbejdet mange år i branchen fik ikke de store nye inputs rent fagligt, men selve sparringen med andre partnere fra hele verden gav nogle fantastiske nye og inspirerende inputs.
I alt var vi 500 Google partners afsted fra 51 land – alene fra USA var der 150 mennesker der deltog.
GooglePlex, som deres Hovedkvarter hedder, ligger placeret ca. 40 min. kørsel fra San Francisco. Dette område er ofte omtalt som Sillecon Vally. Jeg skal da også indrømme at Googles naboer ikke var hvem som helst, men store firmaer som Facebook, Amazon, Linkedin, Microsoft osv.
Når jeg siger ”ikke langt derfra” menes der selvfølgelig i bil, hvilket er en nødvendighed, men så tager det også kun 5-10 min hvis der ikke er kø (hvilket der stort set altid er, i mindre eller større grad, fordi alle jo har en bil). Derfor er Googles selvkørende bil-projekt også meget relevant – men mere om det senere.
Dag 1: Oplæg på Computer museet i Moutain view
Vi startede ud med det dejlige danske navn Allan Thygesen VP Global SMB Sales & operations. Men som bestemt ikke var dansk men meget amerikansk.
Jeg vil gerne indrømme at jeg inden frygtede, at det ville blive en stor gang amerikansk salgstale, men jeg synes virkelig at man kan mærke at Google gerne vil bureauerne, hvilket også er noget de har lagt vægt på at fortælle de sidste par år.
50 % af deres omsætning i SMB segmentet kommer da også fra bureauer, og netop derfor har de fundet ud af, at de skal pleje bureauerne bedre med f.eks. denne slags ture, andre events og goder. I den senere tid er Google også blevet langt mere bevidste omkring, at de bør hjælpe bureauerne med at hjælpe kunderne – altså på den gode måde – for selve kommunikationen fra de kontaktpersoner, jeg har haft i Google, har ikke altid ment helt det samme.
Tidligere fik du altid svaret ”du skal bare skrue op for din CPC eller budget”.
Det er også rart, at man efterhånden kun støder på at par spørgsmål, hvor svaret er ”skru op for CPC”, når man tager Google certificerings eksamener.
Google Micromoment
Resten af dagen var der flere forskellige oplæg fra folk med lange og fornemme titler, vi var jo i USA. Der var rigtigt meget fokus på Mobil -og Crossdevice-konverteringer og ikke mindst måling af dette. Disse målinger viste at vi gennemsnitligt tager vores smartphone frem 150 gange i løbet af dagen bare for at tjekke den.
Derudover starter 90% af os dagligt med at udforske ting på mobilen, men afslutter den på en anden enhed. 82% tager mobilen frem nede i butikken for at tjekke hvad de skal købe.
Jeg kan da også selv nikke genkendende til disse ting: Ofte hvis jeg skal undersøge facts, tjekke de seneste sportsresultater eller endda tjekke boligmarkedet, starter det da også på mobilen. Finder jeg så noget der er interessant, bliver det slået op på min Macbook for så til sidst at blive smidt op på mit smart-tv.
Så selvom du måske ikke sælger direkte fra din hjemmeside, eller selvom dit produkt kræver megen overvejelse inden et endegyldigt køb, så husk lige på, at langt de fleste søgninger altså starter på mobilen.
Det er blevet nemmere, og nemmere at få krydset en del ”to-does” af med det samme, f.eks. ser man oftere og oftere at folk bestiller det, de mangler med det samme på mobilen. Går din mælkeskummer f.eks i stykker kan du nemt og enkelt bestille en magen til direkte på mobilen, og så har du den dagen efter. Og dermed kan du hurtigt sætte et flueben ved denne ”to-do”.
Tidligere var det sådan, at du altid havde noget, du skulle huske, næste gang du kom ind til byen. Ja, jeg mener tidligere – For Google introducerede noget for os, som var ret interessant: ”Micromomens” – dette begreb dækker altså over alle de småting, som vi dagligt bryder vores hoveder med. Google referere til dem som Want-to-know moments. Want-to-go moments. Want-to-do moments. Want-to-buy moments.
www.thinkwithgoogle.com/micromoments/
Google Campus tour
For at vi kunne være sikre på, at opleve alt det rigtige, havde Google tildelt os en kontaktperson. Og jeg skal da lige love for, at vi kom vidt omkring på Campus. Vi så alt lige fra Rumraketter og selvkørende biler til kæmpe dinosaurer og vi fik lov at køre lidt rundt på Googles Specielle G-bikes. Desværre kunne den ikke skilles tilstrækkeligt ad til, at jeg kunne tage den med hjem i bagagen.
Nyt Google logo
Mens vi var der valgte Google at skifte deres logo, man kan synes hvad man vil om det, men billigt har det ikke været. De valgte faktisk at skifte det på deres hovedbygning allerede samme dag, hvilket gjorde, at jeg både fik et billede med det Gamle og det nye logo. Her er det gamle – det nye kan du se øverst i dette indlæg.
Jeg synes faktisk at det gamle logo var for stilrent og for corporation-agtigt. Der er langt mere Google spirit over det nye, i hvert fald på deres bygning. Google har skifte logo en del gange som du kan se her.
Dag 2: Faglighedens rammer
Her var dagen, hvor Google virkelig skulle komme de store faglige inputs. Desværre var oplæggene oftest adresseret til laveste fællesnævner. Der var små guldkorn hist og her, men mest af alt var det gentagelser af tidligere ting. Fagligheden toppede til sidst, da vi nåede Q&A – her kunne man virkelig høre hvad oplægsholderne kunne og ikke bare deres indøvede præsentationer.
Om aften var der en stor, flot reception med alt, som et stort legebarn kunne ønske sig; god mad og rigeligt med drikkelse.
Det blev holdt i Googles egen park; Garfield Park, hvor der selvfølgelig også er et fodboldstadion, Basketbaner, tennisbaner osv. Der var desuden pyntet op som om vi var i San Francisco.
Google har jo altid gang i rigtig mange projekter, hvor jeg bl.a. kan nævne:
Bestilling af mad direkte igennem Google.
Google Now: Tal til din mobil. Denne funktion er begyndt at være bedre til at forstå den sammenhæng du søger i f.eks. hvis du spørger den om vejret i København og svaret er fuld sol, vil den efterfølgende være i stand til, at svare nej til spørgsmålet: skal jeg tage en paraply med. Dette kan den nu fordi, den forstår hvilken sammenhæng du spørger i.
Omkring dét at spørge sin smartphone har, især de unge, taget denne funktion meget til sig. Brugerundersøgelser har dog vist, at ældre stadig synes det er lidt mærkeligt at tale til sin tlf.
Google Maps og Waze: virker så fantastisk at de ofte sparer folk 10-20 min dagligt pga. de bruger live inputs fra brugere til f.eks at melde om kødannelse, samt direkte data fra folk med Google maps tændt.
Google Express: Google vil også blande sig i leverance-branchen. De vil hente ting direkte fra den butik du ønsker.
Google Self driving cars: Deres selvkørende biler var alle steder. Medarbejdere brugte dem mellem Googles forskellige lokale kontorer. Med al den trafik der er rundt omkring GooglePlex kan man godt forstå konceptet med den selvkørende bil, der i øvrigt er integreret Google Maps og data fra Waze.
Google Cardboard er faktisk bare en papæske til din smartphone. Det vilde ved denne papæske er dog, at den kan vise indholdet i 3D. Produktet virker overraskende godt, når man tænker på det førstehåndsindtryk, man får.
Det at møde kollegaer fra hele verden, var noget af det mest interessante og spændende ved turen. De input man fik fra dem var ofte bedre, end de svar der kom fra Google selv. Nu er det så også sådan, at mange af disse personer rent faktisk har arbejdet med Google AdWords, og online markedsføring i det hele taget, længere tid end mange Google-folk har.
Alt i alt var det en helt fantastisk oplevelse at se Google HQ, samt alle de forskellige projekter de har gang i. Hvis vi skulle være så heldige at blive inviteret igen næste år, tager vi gerne en tur mere.
Mikkel Loft skriver
Alphabet ?
Mads Sømer skriver
fem flade flødeboller på et fladt flødebolle fad.
Niels skriver
Alphabet
Rasmus Mousted Dencker skriver
Alphabet
Rasmus Mousted Dencker skriver
Alphabet
og numed websted 🙂
Mikkel Johansen skriver
Alphabet
Michael Oxavang skriver
Alphabet ??
Michael Oxavang skriver
Alphabet ?
Martin Brøndberg skriver
Alphabet
Mads skriver
alphabet?
Anders Peter Schultz skriver
Alphabet ☺️
jacob christensen skriver
Alphabet Inc.
Birgitte skriver
Alphabet
Jakob Olsen skriver
Alphabet
Frederik Nørgaard skriver
Konkurrencen er slut. Vinderen blev Jacob Christensen. Vi ønsker Jacob tillykke, og han vil blive kontaktet direkte af os.